Dansk globetrotter udgiver anderledes, inspirerende og nytænkende rejsebog

0

#YOLO

”You Only Live Once”

Er titlen på den 31-årige danske forfatter Sarah-Ann Hunts debutbog og rejseroman, der tager læseren kloden rundt på hæsblæsende, sjove og underfundige eventyr, i en tid hvor de fleste desværre må nøjes med at drømme sig langt væk fra sofaen af og hjemmets fire vægge.

rejse ideer

Dream It Do It
Det at drømme og at drømme stort er et gennemgående tema i bogens mange fortællinger og nuancerede rejseskildringer, der undervejs opmuntrer og guider til hvordan man kommer i gang med og ud at rejse, hvordan man får et godt liv og frem for alt, lever det liv man gerne vil.

”Man skal gøre de ting man har lyst til, for der er ikke andre, som gør det for en. Det er ikke altid lige let, og det kræver mod, sved og tårer at udleve og indfri sine mange forventninger, store ambitioner, højeste ønsker og største drømme.” siger forfatteren og fortsætter.

”Vi lever kun én gang og vi har kun ét liv og derfor er det vigtigt, at vi får et godt et af slagsen, at vi griber chancen og vover pelsen lidt”.

For vi har alle sammen noget vi brænder for, håber på, længes efter eller går og drømmer om, men desværre forbliver mange af vores tanker og ideer, som oftest ved drømmen og visionen, hvilket er synd og pokkers ærgerligt”. ”Det handler om at se muligheder i stedet for begrænsninger både i hverdagen og i selve tilværelsen, også selvom tingene umiddelbart kan virke helt umulige eller uopnåelige. Jeg selv har eksempelvis taget et dykkercertifikat, selvom jeg ikke rigtig kan svømme og jeg er uddannet sejladsinstruktør, selvom jeg faktisk ikke bryder mig specielt meget om vand. -Men ingen skal fortælle mig hvad jeg kan og ikke kan”

siger hun og tilføjer med et glimt i øjet ”Dream it – Do it”, der da også er titlen på ét af Hunts nye foredrag, da hun i forbindelse med forfatterdebuten er blevet prof. foredragsholder hos danske Arte Booking og Forfatterforeningen.

Globetrotters rejseguide

Fascineret og inspireret af rebeller, enere og eventyrere

Foredragene tæller i alt tre styks kaldet YOLO, Dream It Do It og SOLO, hvoraf sidstnævnte foruden at være et moderne akronym, også er titlen på Hunts kommende og næste rejsebog i rækken.

”SOLO står for Stand Out Live Original, da jeg altid selv har været meget inspireret og fascineret af det jeg vil kalde rebeller, enere og eventyrere”.

Det gælder både danske og udenlandske opdagere og overlevere som BS. Christiansen, Bear Grylls, Bettina Aller, Karen Blixen og Christopher Mccandless eller store søfarer som Thor Heyerdahl, Laura Dekker, Troels Kløvedal og James Cook.

Ej at forglemme ekspeditionsledere og bjergbestigere som Edmund Hillary, Doktor Livingstone, Roald Amundsen, Rasmus Kragh, Lene Gammelgaard og Nikolai Moltke-Leth”.

Begge rejsebøger er da også spækket med interessante og inspirerende citater fra mange af historiens og nutidens kendte og klassiske opdagelsesrejsende, iblandet mere finurlige quotes fra eks. MC Einar, Thomas Helmig, Bob Marley og Oprah Winfrey hvilket giver bogen en skæv twist og gør den til et anderledes indspark og frisk pust modsat de mere traditionelle og rejsebøger, som vi ellers kender dem.

Mere end blot bikinier og badestrand
YOLO er langt fra en fortælling om bikinier og badestrand, ej heller en guide til den næste hotelovernatning eller restaurantbesøg.

I stedet indeholder den en god blanding af livsfilosofi, selvbiografi og rejseskildringer, hvorfor den henvender sig til den moderne læser, yngre som ældre og berejste som uerfarne.

At rejse er vitterlig at leve, men det er ikke altid lige eksotisk, glamourøst, uproblematisk eller ufarligt og der er både op- og nedture. ”Vi har tit en tendens til at fremhæve det gode og det der gik godt, især i disse tider med det store fokus på de såkaldte ”sociale” og online medier.

Hverken min bog eller jeg lægger skjul på hvornår det kikser og går galt eller når det går rigtig galt… sådan ud på de små nattetimer eller efter mange timers happy hour” griner Hunt.

”Så der er både gode tips at hente til hvad man skal gøre, men især til hvad man IKKE skal gøre. Men hvis det er for nemt, bliver det glemt!” smiler hun og afslutter ”The biggest adventure you can take, is to live the life of your dreams”. Så uanset om du har rejst i årevis eller netop har planlagt din første tur, er YOLO en bog du kan tage med i rygsækken.

Tips til rejser

Om forfatteren
Sarah-Ann Hunt er halvt dansk, halvt engelsk, har besøgt Jordens syv kontinenter og rejst i mere end 48 forskellige lande verden over.

Hun har rejst på mange måder, både alene og i grupper, som frivillig og volontør, gast og langturssejler og sprogskoleelev, samt rejst privat og professionelt. Sarah har været rejseguide, vandreguide og researcher for danske og udenlandske firmaer, heriblandt verdens største adventurefirmaer igennem flere sæsoner.

Hun arbejder som skibsofficer for Mærsk og er ambassadør for Svendborgs Maritime Akademi og er desuden uddannet juralog, mediedesigner, yachtskipper, dykker og sejladsinstruktør. Tidligere har hun haft eget kunstfirmaer og har udstillet oliemalerier, akvareller, graffiti og tegneserier.

Share.

About Author

Comments are closed.