USA et populært rejsemål

0

Hver anden dansker har besøgt mulighedernes land
Særligt New York er en eftertragtet feriedestination i USA

usaUSA er en velbesøgt feriedestination. Således har halvdelen af danskere over 18 år på et tidspunkt besøgt mulighedernes land. Flest har været et smut forbi New York, men storbyerne langs vestkysten, Los Angeles og San Francisco, er også eftertragtede feriemål. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.500 danskere.

USA er et land med enorm mangfoldighed, både hvad angår geografi, natur, folkefærd og kultur, hvilket gør det til en eftertragtet feriedestination. De fleste danskere har da også allerede taget turen over Atlanterhavet for at opleve ’Mulighedernes Land’ helt tæt på. Således har hver anden dansker over 18 år på et tidspunkt besøgt USA (53 pct.).

populære storbyer i USADet viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.500 danskere over 18 år.

New York City er den mest besøgte storby
Ifølge undersøgelsen er New York den mest besøgte amerikanske storby blandt danskerne. Hele 17 pct. af den voksne danske befolkning har spenderet feriedagene i storbyens gader.

USA’s solrige vestkyst har nu også tiltrukket danskernes opmærksomhed, da hver tiende dansker har været i Los Angeles (11 pct.) eller San Francisco (11 pct.). Derudover er Las Vegas (10 pct.), Hollywood (8 pct.) og Miami (8 pct.) med på listen over de amerikanske storbyer, som flest danskere har besøgt.

Guide til New York City
Går ferien i år til den mest besøgte amerikanske storby blandt danskerne, ”The Big Apple”, eller går man med drømme om at besøge byen en dag, så giver Hotels.com her en guide til en række af de største attraktioner.

Central Park
Central park er New Yorkernes grønne åndehul i hjertet af Manhattan. Parken bliver flittigt brugt af motionister, rulleskøjteløbere og naturelskere, som nyder en pause fra det travle byliv. Om sommeren kan gratis indslag som koncerter, festivaler og teateropvisninger opleves under åben himmel.

Frihedsgudinden
Frihedsgudinden er at opleve en kort bådtur fra New Yorks havn. Hun blev i sin tid givet i gave af Frankrig, men bærer stor betydning for Amerikanerne den dag i dag og er indbegrebet af frihed, ligeret og demokrati. Selvom Frihedsgudinden kan anes fra fastlandet, så er det hele turen værd at anlægge hende et besøg. På bådturen er det nemlig muligt at få et billede af New Yorks skyline

Times Square
Times Square er nok New York Citys mest befærdede vejkryds. Døgnet rundt lyses pladsen op af neonlys med reklamer af de største brands, alt imens trafikken og menneskemængden skaber en høj stemning af energi. Pladsen har lagt scene til flere film og er særligt kendt for sin nytårsaften, hvor tæt på 1 million mennesker samles for at fejre det nye år.

Empire State Building
Oplev New York City fra toppen af Empire State Building og få et kig ud over Manhattans gader. Med sine 443,2 m. er Empire State Building en af de højeste bygninger i byen. Bygningen er arbejdsplads for flere hundrede New Yorkere, men besøgende er mere end velkomne til at tage elevatoren op til observationsdækket, hvor udsigten kan nydes.

Share.

About Author

Comments are closed.