TOP10 MUST-SEES i Dubai 2017

0

TOP10 MUST-SEES i Dubai 2017

Er du til vilde oplevelser, shopping paradis og storslåede bygningsværker, så skulle du måske tage familien med til rekordernes land.
Dubai er især kendt for sine høje skyskrabere, store shopping-centre og familievenlige resorts. Ørkenmetropolen har dog også meget andet at byde på – og antallet af oplevelser og seværdigheder vokser konstant. Her følger 10 tips til, hvad man ikke må gå glip af i Dubai i 2017.




En af ørkenstatens ældste drømme
Selvom Dubai Canal først lige er blevet indviet i november, er etableringen af en kanal, som ligger i forlængelse af Deira Creek og forener Den Arabiske Golf med erhvervsområdet Business Bay, en af ørkenstatens ældste drømme. Ideen om Dubai Canal blev undfanget under den forhenværende sheik, Sheikh Rashid bin Saeed Al Maktoum, og nu er kanalen endelig åbnet. Den nye kanal markerer begyndelsen på et stort projekt, der involverer flere store nye shopping-centre, parker, løbestier, boliger og hoteller. Allerede nu er kanalen dog et besøg værd for at nyde solnedgangen fra broen, hvorfra man også kan opleve det kunstige vandfald, der bruser fra broens kant.
meydan.ae/meydan-master/dubai-water-canal.html

Strand i DubaiNy strandpromenade
Den 11 kilometer lange strandpromenade langs Dubais store palme – The Palm Jumeirah – blev indviet i slutningen af november måned og er allerede blandt Dubais hotspots.

UNESCO-natur og luksus på Mallorca

Langs promenaden, der strækker sig fra hotellet Rixos på palmens ene side til One & Only The Palm på den anden, kan man tage en pause fra det pulserende storbyliv og nyde udsigten over vandet ved en af de 30 food trucks, der bl.a. serverer mad, friskpresset juice og kaffe. Inden for nærmeste fremtid åbner der endnu flere madboder, caféer og kiosker langs promenaden.

Outlet-by med UNESCO-inspiration
I The Outlet Village, som ligger cirka 40 minutters kørsel fra Downtown, er der rig mulighed for at få stillet shoppetrangen uden at bruge hele feriebudgettet. Butikkerne i The Outlet Village har et stort udvalg af designer-tøj og -accessories fra mærker som Armani, Lanvin, Calvin Klein, DKNY og Adidas til nedsatte priser. Og selv for de, som ikke er interesserede i shopping, er outletbyen et besøg værd: Bygningerne er nemlig skabt med inspiration fra den charmerende italienske bjerglandsby San Gimignano, der er på UNESCOs verdenskulturarvs-liste.
www.theoutletvillage.ae

Udforsk Dubais bydele

Marked i DubaiDet populære hotelbrand Rove, der har sine rødder i Dubai, har netop åbnet to nye hoteller i ørkenstaten. Som tilføjelse til Roves første hotel i Downtown Dubai kan rejsende nu også bo i Deira, der er kendt for sine mange markeder og souks, eller i Healthcare City, der er Dubais sundheds- og wellness-område. Rove tilbyder simple, familievenlige værelser med moderne faciliteter. Målet er at opmuntre besøgende i Dubai til at udforske destinationens mange muligheder og opleve de forskellige bydele. Derfor er alle tre hoteller i kæden placeret tæt på en metrostation, så det er nemt og bekvemt at komme rundt – og på hotellets hjemmeside finder man tips og forslag til kulturelle oplevelser og restauranter i Dubai.
www.rovehotels.com

Luksushotel med italiensk design

Versace Hotel DubaiI området Dubai Culture Villa ved Dubai Creek er der åbnet et nyt hotel, der – trods de generelt høje standarder i Dubai – er i en klasse helt for sig selv. Palazzo Versace er skabt med inspiration fra det 16. århundredes Italien og har 215 værelser samt 169 lejligheder, der alle er designet og dekoreret af modehuset Versace. Hotellets faciliteter tæller flere lagune-pools og haver i forskellige niveauer samt otte forskellige barer og restauranter – bl.a. musikbaren Q’s Bar and Lounge, der er ejet af den amerikanske musiker Quincy Jones, der bl.a. har produceret Michael Jackson-albummet Thriller.
www.palazzoversace.ae/en/default.html

Tropisk regnskov i hjertet af Dubai
I hjertet af Dubai finder man nu en indendørs regnskov med mere end 3000 planter og dyr. The Green Planet, som stedet hedder, er den første såkaldte ”biodome” i Mellemøsten. Stedet er opdelt i fire niveauer, der beskriver de fire niveauer i regnskoven: Helt oppe mellem trætoppene, over jorden, på jorden og under jorden/vandet. I haven kan man udover utallige tropiske planter bl.a. møde sommerfugle, papegøjer, tukaner, dovendyr og insekter, mens man på de nederste niveauer finder krybdyr, frøer, frisk og skildpadder. Haven har desuden et 25 meter højt træ, der er det højeste indendørs træ i verden.
www.thegreenplanetdubai.com




Sund på den smarte måde
På Dubais populære nye, miljøvenlige og sunde cafe, HAPI, er der hverken raw food eller veganske retter på menukortet. HAPI er nemlig skabt ud fra en filosofi om, at sundhed ikke er begrænsninger, men en balanceret kost og gode råvarer. Derfor har cafeen udover friskpressede juice og salater også hjemmekogt suppe, steaks og is på menukortet. Med mottoet ”Eat, Move, Play” har HAPI desuden valgt at lave en parkour-bane og et yogalokale i samme bygning som cafeen.
www.facebook.com/behapi

Udendørs rooftop-biograf
Biografen Vox Cinema i Galleria Mall har som det første sted i De Forenede Arabiske Emirater etableret en udendørs rooftop-biograf på shoppingcentrets tag. Her kan familier og par om aftenen spise popcorn og se film under stjernehimlen. Biografen har desuden indgået et samarbejde med den italienske restaurant Taste of Italy og konditoren Home Bakery, der gør det muligt at nyde fx pizza, pasta og kager under filmen. Udvalget af film følger de aktuelle premierer.
uae.voxcinemas.com/showtimes

Regionens største samlede temaparkdestination

LEGOLAND Dubai 2017I efteråret slog Dubai Parks and Resorts dørene op til Mellemøstens største samlede temapark-destination. Her kan børn og barnlige sjæle slå sig løs i de mange forlystelser i LEGOLAND® for efterfølgende at blive kølet ned i vandlandet LEGOLAND® Water Park. Stedet omfatter udover de to LEGO®-parker også MOTIONGATE™ – en Hollywood-inspireret temapark – og Bollywood Parks™ – en park med forlystelser og attraktioner baseret på de største Bollywood-film. I alt har Dubai Parks and Resorts næsten 100 forlystelser samt et shopping-område med 50 butikker og restauranter. Ved siden af parken ligger Lapita™ Hotel, hvor rutsjebane-fans kan overnatte i gåafstand til temaparkerne. Dubai Parks and Resorts forventer desuden at åbne Mellemøstens første Six Flags-forlystelsespark i samme område i 2019.
www.dubaiparksandresorts.com




Verdens største indendørs forlystelsespark
Foruden de mange udendørs forlystelsesparker kan Dubai også bryste sig af at have verdens største indendørs forlystelsespark, IMG Worlds of Adventure. Her kan legebørn i alle aldre opleve kendte figurer og universer som superheltene fra Marvel, tegneseriefigurerne fra Cartoon Network og forhistoriske dinosaurer. I 2020 udvides parken med verdens største temapark, IMG World of Legends, der skal rumme i alt ni forskellige tematiserede områder fordelt på 185.000 kvadratmeter. De mange forlystelser, vandrutsjebaner og liveshows involverer verdenskendte figurer som fx Pokemon, Teenage Mutant Ninja Turtles, Barbie, Byggemand Bob og Thomas Tog.
www.imgworlds.com



Share.

About Author

Comments are closed.