Ta’ på Gorilla safari i Afrika

0

Ta’ på Gorilla safari i Afrika

Gæst hos gorillaerne i Uganda
I januar lancerede African Spirit Østafrika som supplement til sællerten Sydafrika, og siden da er safarirejserne i Kenya og Tanzania blevet efterspurgt i stor stil. Et helt særligt produkt lanceres nu til dem, som vil tæt på gorillaerne i de store dyrs eget element.




Gorillaer er store, skønne og menneskelignende. For nogen. For andre er de måske lettere frygtindgydende. Men uanset hvad fascinerer menneskeaben de allerfleste og vækker noget genkendelse og måske også en smule ømhed.
Gorilla safariAfrican Spirit har taget konsekvensen af fascinationen og netop lanceret et gorilla-trek i Uganda, hvor gæsterne kommer helt tæt på de vilde dyr i den urørte natur. En oplevelse, som kategoriseres som noget af det største, hvis man elsker dyr, vild natur og samtidig at komme tæt på begge dele.
”Vi kunne fornemme på gæster og andre interesserede, at gorilla-trek er noget, mange virkelig ønsker at opleve. Herudover har vi også selv de prægtigste oplevelser med gorillaer i Uganda på nethinden, så det var et kærkomment ønske fra vores gæsters side. Derfor har vi skyndt os at indlemme det i programmet”, siger Lars Faursholt fra African Spirit, som også er rejseleder.




Kom helt tæt på de nysgerrige dyr
At være gæst hos gorillaerne starter med en vandretur i bjergene i Uganda. Turen kan tage alt fra en halv time til 7 timer og kræver blot almindelig kondition og et par gode vandrestøvler. Det er en fantastisk oplevelse at nå frem til de små grupper af gorillaer og sidde helt tæt på og følge deres liv. Man oplever nærhed og nysgerrighed fra abernes side, og deres leg med hinanden kan følges på tæt hold.
Det er kun tilladt at være 8 turister i en gruppe, hvor to rangers og politi følger med for at sikre, at reglerne bliver overholdt. Gorilla-treks foregår i meget beskyttede områder, da gorillaerne er kritisk truet, så man gør meget for at bevare gorillaernes naturlige levesteder.




Lokale guides med indgående kenskab til gorillaerne
”De topprofessionelle rangers, som African Spirit samarbejder med, er hurtige og kender junglen ud og ind. Det gør oplevelsen endnu mere spændende, når man ikke ved, hvor man ender, og hvornår man finder gorillaerne. Vores gæster skal naturligvis have respekt for, at det er vilde dyr, vi ser, men de flokke vi besøger er vant til mennesker, så hvis man overholder reglerne, så er det meget fredeligt. Det tager dog et helt år og en god portion tålmodighed fra rangerne at vænne en gorilla-flok til mennesker”, siger Lars Faursholt.
Naturen i sig selv er også en vigtig del af et gorilla-trek, da man bevæger sig i den tætte jungle, hvor andet dyrevildt som elefanter, chimpanser og hundredvis af fuglearter og krybdyr også holder til.
Der er kun omkring 650 af disse menneskeaber tilbage i naturen.
African Spirit tilbyder Østafrika med 12 forskellige safarirejser til Kenya, Tanzania og Uganda. Zanzibar og Mombasa-kysten er kombinationsmuligheder til safarioplevelserne men også selvstændige rejser. 4 af de 12 safarirejser er med dansk rejseleder og de resterende med engelsktalende rejseleder.
”Vi har allerede en interessevækkende produktportefølje i Sydafrika og Østafrika, ledet af erfarne kræfter. Gorilla-trek i grønne Uganda er ligesom flødeskummet på toppen af en god irish coffee. African Spirits rejsekonsulenter har Afrika som speciale, og udover en af primus motorerne, Lars Faursholt, er Laura Casella kommet til, som selv har befundet sig en årrække i Afrika, bl.a. i reservater for truede dyrearter”, siger Jan Lockhart, direktør i NG Travel Group.
Afrika-specialisten, African Spirit, blev etableret i september 2016. Allerede det første år forventer selskabet at sende 2000 danske gæster i øjenhøjde med Afrika, dette i en kombination af Sydafrika, Namibia, Zimbabwe, Botswana, Kenya, Tanzania, Uganda, Zanzibar og Mombasa-kysten.



Share.

About Author

Comments are closed.