Sommerferie sydpå

0

sommer og sol sydpå

En pæn del af danskerne tager sydpå og nyder solen til sommer
Sommer i sydens sol
4 ud af 10 danskere planlægger sommerferie i udlandet i år

Danskerne vil have oplevelser og solgaranti. Netop derfor planlægger 4 ud af 10 danskere at holde sommerferie udenfor landets grænser i år. For selvom Danmark er smuk om sommeren, så kan mange danskere bedst lide at rejse udenlands i sommerferien. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.500 danskere.
Sydeuropa, Asien eller Nordamerika – mulighederne er mange, når man sidder bag computeren og skal booke sommerens feriemål. Og det er netop nu, hvor årstiden skifter, at mange begynder at gå med tanker om, hvor dette års sommerferie skal afholdes. For nogle bliver det en ferie i vante rammer herhjemme, imens det for andre bliver en flyvetur til andre himmelstrøg.

Således planlægger 4 ud af 10 danskere (42 pct.) at holde sommerferie i udlandet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.500 danskere.

Sommerferie i udlandet er bedst
Grunden til at så mange danskere planlægger at nyde deres sommerferie udenfor landets grænser, er bl.a. fordi, at de bedst kan lide at rejse udenlands i sommerperioden (43 pct.), og hver femte (22 pct.) gør det, fordi de altid holder sommerferie i udlandet. Samtidig mener hver tredje (33 pct.), at de oplever mere, når de rejser til udlandet.

Noget tyder også på, at den til tider tvivlsomme danske sommer, også er grunden til, at danskerne ønsker at holde sommerferie et sted, hvor de er sikret høj sol og varme temperaturer (17 pct.). 11 pct. rejser til udlandet, da de ikke er vilde med den danske sommer, og hele 9 pct. gør det, fordi der er så heldige at være blevet inviteret på udlandsferie.

Share.

About Author

Comments are closed.