Sommerferien står for døren, og 2 ud af 5 har planlagt ferie indenlands såvel som udenlands. Men hvem gør hvad? YouGov har set nærmere på danskernes sommerferievaner. (Topfoto: Getty)
3 ud af 5 (57%) har planlagt deres sommerferie, og trods en usædvanlig varm sommer i 2018 vil størstedelen af dem (61%) rejse til udlandet.
De fleste danskere vil holde 3 ugers ferie til sommer (30%). Hver tredje vil bruge ferien på et udlandsophold (35%), mens hver fjerde (23%) har planlagt at holde ferien i Danmark.
13% bliver hjemme, mens hver femte (19%) endnu ikke har planer. Men hvem er det, der tager på sommerferie i Danmark, og hvem vælger at tage til udlandet?
Vi har set nærmere på, hvad der kendetegner de to grupper ved hjælp af segmenteringsværktøjet YouGov Profiles.
Hvem holder sommerferie i Danmark?
Småbørnsfamilier med børn under 7 år er overrepræsenterede i gruppen, der planlægger at holde sommerferie i Danmark i år sammenlignet med dem, der rejser til udlandet.
Det samme er de 30-39 årige (17%) og folk fra mindre byer (23%). Gruppen lægger vægt på familietid og går op i hjemlige sysler som havearbejde (39%) og at strikke, hækle og sy (25%).
Hver fjerde, der planlægger at holde sommerferie i Danmark, vil bruge ferien på at besøge familie og venner (25%), mens hver femte satser på godt vejr og strand-/badeferie (19%).
Endelig vil 13% tage på campingferie og 12% på gå-/vandreferie i naturen.
Hvem rejser væk i sommerferien?