rejse_nyheder_cherterrejser_skiferie_campingferie_bilferie      
 

REJSE NYHEDER ALT OM REJSER - DET NYESTE I REJSER

Den 2. december 2011:


Ung Rejs flyver til den nye lufthavn i Alanya

Ung Rejs flyver til den nye lufthavn i Alanya

Fra den kommende sommer kan Ung Rejs gæsterne flyve direkte fra Billund til den nye Gazipaşa lufthavn ved Alanya. Gæsterne sparer sammenlagt ca. Læs mere om Ungrejs rejser til Alanya

Den 3. november 2011:

Icelandair:

Lonely Planet rejseguide har udpeget Island og Reykjavik som den.. se mere om Island

Den 26. oktober 2011:

Billig skiferie

God service og personlig betjening får hvert år 4500 gæster til at booke deres skiferie hos det lille rejsebureau.....læs mere

Den 17. august 2011:

Lad være med at dele dine rejseplaner på Facebook

Lad være med at dele dine rejseplaner på Facebook

En netop offentliggjort undersøgelse fra YouGov Zapera for Codan Forsikring afslører ...læs mere

Den 11. august 2011:


De unge vil have substans på ferien

De unge vil have substans på ferien

Ungdomsrejsebureauet Ung Rejs har gennemført den mest omfattende markedsundersøgelse i selskabets historie og konklusionen er klar: Læs mere

Den 10. juli 2011:

Ferieudstyr - det vigtigste udstyr til ferien

Hver år i juli måned står tusindvis af ferieglade Danskere med det samme spørgsmål: Hva.....Læs mere her

Den 19. maj 2011:

Spanien - går årets sommerferie til spanien?

Hvis I har planlagt at holde årets sommerferie i Spanien, har det spanske turistkontor en række gode råd til turister i landet...se mere her

 

Den 18. maj 2011:

Italien, Rom

Fra den 1. januar 2011 er der inført ekstra turistskatter i Italiens hovedstad Rom ..læs mere her

Den 18. april 2011:

Rejsetiden står for døren. Ny tysk flyskat

Rejser fra Tyskland bilver dyrere.

Ifølge revisionfirmaet DanRevision bliver...Se mere

Den 14. april 2011:

Storbyferie og lommetyveri

Forsikringsoplysningen giver gode råd til rejsende, der skal på storbyferie i forårsmånederne, de siger..

Den 31. marts 2011:

THAILAND

Udenrigsministeriet har foretaget en opdatering af sin rejsevejledning for det ...Læs mere

Den 22. marts 2011:
Dansker overnatter i sin 35. stat i USA

Dansker overnatter i sin 35. stat i USA

Til påske tager René Frederiksen på roadtrip i USA for tolvte gang og vil på turen overnatte i sin 35. stat. Målet er..læs mere

Den 16. marts 2011:

Japan - nyt fra udenrigsministeriet.

Den midlertidige rejsevejledning for Japan er opdateret d. 16. marts 2011 med oplysning om, at Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Japan. Danskere, der befinder  sig inden for en afstand af 80 km fra Fukushima kraftværket I (Daiichi) anbefales at forlade området. Danskere, der befinder sig i Tokyo og nord for Tokyo bør overveje at forlade disse områder.

Den 15. marts 2011:

Udenrigsministeriet har i dag opdateret den midlertidige rejsevejledning for Japen. De fraråder ikke nødvendige rejser til Japan.

Den 10. marts 2011:

kufferter


Vil du være sikker på ferie?


Travelfreak.dk hjælper dig til en sikker ferie.
Har du en gang prøvet at miste dine personlige papirer, penge eller andre værdigenstande på en rejse, så kender du vigtigheden af sikker opbevaring.
I rejseshoppen www.freakshop.dk finder du alt i sikkerhedsudstyr til ferien.
Læs merre

www.freakshop.dk

Den 25. februar 2011:
Eksperter: Stor vækst i skiskader kan undgås

Eksperter: Stor vækst i skiskader kan undgås

Antallet af alvorlige skisportsskader blev sidste vinter mere end fordoblet. Ifølge eksperter kan mange af ulykkerne imidlertid undgås med læs mere

Den 23. februar 2011:

billige rejser til Boston USA

Iceland Express åbner ny rute til Boston

Lavprisflyselskabet Iceland Express tilbyder nu de billigste billetter nogensinde fra København til Boston. Bare ..læs mere

 

Den 14. februar 2011:
Danskerne vil til Australien

Danskerne vil til Australien

15 pct. af danskerne ville vælge at rejse til Australien, hvis de skulle købe en rejse i dag. Det viser ny markedsundersøgelse fra rejsebureauet MyPlanet, der er specialist i rejser til netop Australien.

Og rejsebureauet mærker den store efterspørgsel, der er så stor, at bureauet netop har..læs mere

Den 9. februar 2011:
Så er Rejseplanen på Android

Så er Rejseplanen på Android

Danskernes foretrukne website med information om rejser med bus, tog og metro lancerer nu en Android applikation.
Læs mere..

Den 8. februar 2011:
Flest har valgt Kreta til sommer

Flest har valgt Kreta til sommer

Der har været travlt i salget hos Star Tour hele januar, og tendensen fortsætter – salget af sommerrejser ligger...

læs mere

Den 7. februar 2011:

Travelfreak Logo til link stor.jpg


Ferie hungrende danskere får det lettere
Det er ekstremt let at bestille en ferierejse til sydlige himmelstrøg, du skal blot sætte dig foran pc’en og foretage nogle få klik med musen, og så er årets varmeferie i hus.  Det at bestille selve rejsen er nok også det letteste ved at arrangere familieferien.
Det er alt det andet..læs mere

Den 3. februar 2011:
Check Point Travel – nu rejser med dansk rejseleder

Check Point Travel – nu rejser med dansk rejseleder

Rejsebureauet Check Point Travel, der i efteråret blev opkøbt af Euro-Travel, som i øvrigt ejer de to rejsebureauer Kulturrejser Europa og Portugalbureauet, lancerer i dag en ny hjemmeside og ikke mindst en række spændende nye rejser og rejseformer. Især bureauets mange..læs mere

Den 2. februar 2011:
Drømmeferie med både camping og cruise

Drømmeferie med både camping og cruise

Spændende nyt koncept fordobler ferieoplevelsen for børnefamilierne

Hvad ville du – og din familie – sige til at starte ferien på.. læs mere

Den 2. februar 2011:
VisitDenmark viser feriegæsterne rundt i vinter Danmark

VisitDenmark viser feriegæsterne rundt i vinter Danmark

Uge 7 og 8 står i feriens tegn for alle skolebørn og mange af deres forældre. Derfor bugner det med forskellige arrangementer og ...læs mere

Den 30. januar 2011:

Rejsevejledning Egypten

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Egypten.

Der er indført..læs mere

Den 28. januar 2011:
Supersaver lancerer ny søgetjeneste GOHappy - ny og anderledes måde at søge efter rejser på

Supersaver lancerer ny søgetjeneste GOHappy - ny og anderledes måde at søge efter rejser på

Supersaver går et skridt videre..læs mere

Den 24. januar 2011:
Nyt katalog med mange nyheder fra Kulturrejser Europa!

Nyt katalog med mange nyheder fra Kulturrejser Europa!

Kulturrejser Europa som er specialist i grupperejser med dansk rejseleder, har netop..læs mere

Den 24. januar 2011:
Danskerne vil have Fitness, Mindfulness, og Sundhed på ferien

Danskerne vil have Fitness, Mindfulness, og Sundhed på ferien

Nu er det ikke længere charterferien med Grise-fest og fadbamser på Mallorca, som trækker mest. Der skal være mere fokus på ”det gode liv”. Flere og flere danskere søger nu et aktivt indhold i ferien, når chancen for at tage en pause fra arbejde, børn og dagligdagens gøremål byder sig.

Der skal derfor være motion, sund mad og ro til sjælen, når valget falder på at tage ned til den eksotiske varme for at samle energi og gøre sig kampklar til igen at genoptage hverdagen, når man engang kommer hjem.

Moyotravels er et nicherejseselskab, som netop har specialiseret sig i præcis disse behov.

"Ved at vælge et af danskernes foretrukne rejsemål, Mallorca, og sammensætte en anden menu end den sædvanlige charterturs opskrift, har Moyotravels oplevet en stigende interesse for de særlige fitness, yoga og cykelrejser som tilbydes", siger Jan Torndyb, partner og medejer af Moyotravels.

"Når man tager afsted, kan man forvente en unik oplevelse af et helt andet Mallorca, fyldt med ro, skøn natur, bjerge, fælleskab med ligesindede og ikke mindst mærke på kroppen, at den bliver plejet og aktivt underholdt med diverse tiltag for både fysikken og det mentale. Det er som at tage et forunderligt sted hen, hvor man giver sig selv tiden og muligheden for at holde den sunde linje, mærke solens varme på kroppen og få renset hele systemet på den bedst tænkelige måde", slutter Jan Torndyb.

Rejserne kan også kombineres med familiens almindelige ferie, således at man kan fokusere på sig selv, samtidig med at man er sammen med dem, man holder af.

Sommer 2011 kan bookes allerede nu via nettet.

Læs mere på: http://www.moyotravels.com
eller http://www.facebook.com/moyotravels

Den 19. januar 2011:
Nu flere oplevelser med Mosel-Rejser

Nu flere oplevelser med Mosel-Rejser

Mosel-Rejser, der primært arrangerer busrejser til Tyskland for lukkede grupper, tilbyder nu flere oplevelsesmuligheder, der kan indlægges i grupperejser til Mosel og Dresden. Rejser til Mosel kan f.eks. suppleres med besøg i Bad Münstereifel og Ahr-dalen (rødvin), medens der på rejser til Dresden kan indlægges en dagsudflugt til den fantastiske by, Görlitz, beliggende ved floden Neiße, der danner grænsen til Polen.

Mosel-Rejser har udarbejdet en række temaer for vinrejserne til Mosel, som grupperne (vinklubber, seniorklubber, personaleforeninger, faglige foreninger, Rotary-klubber m.fl.) kan vælge imellem eller bruge som inspiration til at ”skræddersy” en rejse efter deres ønske til dette herlige vindistrikt. Rejserne er typisk på 5 dage. ”Hvis grupperne har andre ønsker til rejseindhold, så klarer vi også det”, udtaler Erik Lund-Nielsen, der er indehaver af Mosel-Rejser, og som tillige deltager som rejseleder på alle rejserne.

”Efter en besigtigelserejse til Görlitz var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at den perle af en by med op imod 4000 historiske bygningsværker – arkitektoniske mesterværker – hvoraf en meget stor del nu er gennemrestaureret, ville være et oplagt udflugtsmål for rejser til Dresden”, fortsætter han og tilføjer:

”De nye oplevelser på Mosel- såvel som på Dresden-rejser kan indlægges i en 5-dages rejse, men jeg anbefaler, at rejsen forlænges med én evt. to dage”.

”Der arrangeres dog hvert år enkelte rejser med åben tilmelding, således i 2011 Dresden i perioden 19. – 23. maj og Mosel/Ahr i perioden 25. – 30. august. Hvis det går, som det plejer, vil mange stamgæster deltage på disse rejser”, slutter Erik Lund-Nielsen. På www.mosel-rejser.dk er der udførlig beskrivelse af rejserne.

http://www.mosel-rejser.dk

Den 13. januar 2011:
Star Tour havde bedste salgsuge i 13 år

Star Tour havde bedste salgsuge i 13 år

Star Tour fejrer den bedste uge 1 i 13 år, hvor salget af rejser sprængte rammerne. Uge 1 er traditionelt en stor uge for salg af sommerrejser, og i år betyder den strenge og lange danske vinter, at Star Tour også fik solgt stort set alle de sidste vinterrejser til februar og marts samt rekord mange familierejser til sommer i den bedste salgsuge 1 i 13 år. Det rekord store salg er ligeligt fordelt over hele landet, med rejser fra hhv. Aalborg, Billund, Århus og Københavns Lufthavne.

- Forklaringen er ikke til at overse, bare kig ud ad vinduet. Mange danskere har det sådan, at nu kan det være nok. Januar er jo en kedelig måned, for nu er jul og nytår overstået, og så må det bare godt blive forår i en fart. Folk forkorter enten vinteren ved at rejse nu, eller glæde sig til den rejse, de har købt til sommer, forklarer Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour, om det imponerende rejsesalg.

De fleste rejser solgt i uge 1 hos Star Tour går til:
Egypten, Thailand og Kanarieøerne i februar og marts, samt til Mallorca, Tyrkiet og Egypten til sommer.
Fire ud af ti rejser til sommer er solgt på nuværende tidspunkt.

http://www.startour.dk

Den 12. januar 2011:
Jyder og fynboer kan for første gang flyve direkte fra Billund til Thailand til vinter

Jyder og fynboer kan for første gang flyve direkte fra Billund til Thailand til vinter

Der er rigtig godt nyt til de danskere, der bor tættest på Billund Lufthavn. Fra næste vinter sætter Star Tour sin super Boeing 767´er, med tre klasser ombord og individuelt underholdningssystem til hver passager, ind og flyver DIREKTE fra Billund til Phuket i Thailand. Det bliver første gang nogensinde, at passagerer fra Billund kan flyve på ferie i Thailand uden mellemlandinger med nyt, komfortabelt langdistancefly.

- Vi har lyttet til vores kunder. Vi har nemlig set, at ca. 30 procent af vores kunder til Thailand fra Københavns Lufthavn bor i de områder i Jylland og på Fyn, hvor der bedst kan betale sig, at rejse fra Billund Lufthavn. Derfor får de nu deres egen direkte afgang med vores super-fly, der gør den lange rejse til en god - og samtidig langt hurtigere - oplevelse, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

3000 med Star Tour fra Billund til vinter

Første afgang med Star Tour bliver den 21. december – tids nok til at fejre Jul og Nytår på et af de mange rejsemål, der er mulighed for at bo på, for eksempel Karon, Kata, Khao Lak, Bangtao, Kamala og Patong og Krabikysten, hvor Star Tour blandt et kæmpe udbud af hoteller, f.eks. tilbyder Blue Village Exotic og Splash hoteller specielt til børnefamilier.
I alt vil Star Tour flyve omkring 3000 kunder fra Billund til Phuket i løbet af næste vinter frem til påske 2012.

- Ifølge vores seneste spørgeundersøgelse om flyrejser til Thailand, mener over 80 procent, at det vigtigste i forhold til flyrejsen er, der flyves direkte uden mellemlandinger, mens 63 procent mener, det er vigtigt, at man har sin egen skærm, og selv kan bestemme hvilke film og spil, man vil benytte. Vi opfylder begge krav med vores flyvninger fra Billund til vinter, og tilbyder endda tre forskellige klasser ombord, fortæller Stig Elling.

Star Tour er Danmarks største udbyder af charterrejser til Thailand med 65 % af markedet, og har for øjeblikket seks afgange om ugen fra København til Thailand. Ni ud af ti rejser til Thailand resten af denne vinter er solgt på nuværende tidspunkt.

http://www.startour.dk

Den 12. januar 2011:
Få hele verden som arbejdsplads

Få hele verden som arbejdsplads

Hvert år uddanner Falk Lauritsen Rejser omkring 25 nye rejseledere. Det er ikke en uddannelse man kommer sovende til. Til gengæld er man sikret et job med udfordringer fra dag et. Og får mulighed for at opleve hele verden.

Arbejdet som rejseleder er både spændende og udfordrende, men det er også hårdt arbejde. Det er rejselederens ansvar at sikre, at feriegæsterne får en perfekt og mindeværdig oplevelse på rejsemålet.

Derfor skal man være fleksibel, indlevende og være i stand til at give gode råd, vejledning og hjælp i alle tænkelige situationer – ikke mindst når det brænder på og der opstår uforudsete problemer.

En livsstil mere end et job
Det er alt sammen noget, man lærer på rejselederskolen, der strækker sig over tre uger og afholdes to gange om året, fortæller Line Hvass Andersen som selv er uddannet rejseleder og i dag har ansvaret for rekruttering og uddannelse af nye rejseledere hos Falk Lauritsen Rejser.

”Egentlig er det langt mere end et job at være rejseleder. Det er en livsstil. Og det er en måde at lære sig selv at kende på. På rejselederskolen lærer man rigtig meget om sig selv og om personlig udvikling, og det er både psykisk og fysisk udfordrende, fordi man er på i tre uger i træk fra morgen til aften med intensiv undervisning i førstehjælp, konflikthåndtering, kulturforståelse og økonomi og løbende eksamener i bl.a. transfer, informationsmøder og salg og service”, fortæller Line Hvass Andersen.”

Rejseledere populære i erhvervslivet
Rejselederuddannelsen ligger naturligvis op til at man efterfølgende skal ud som rejseleder i verden, og her er der også mulighed for at blive rundrejseleder, supervisor og destinationschef. Rundrejselederen følger den samme gruppe en uge eller to 24 timer i døgnet. Destinationschefen har det overordnede ansvar på destinationen og som supervisor er man destinationslederens højre hånd.

Selvom så godt som alle uddannede rejseledere bagefter tilbydes job hos Falk Lauritsen Rejser på destinationerne - så er uddannelsen og kompetencerne imidlertid også gode at have med i bagagen, hvis man senere søger udfordringer udenfor branchen og karrieremulighederne er fine, fortæller Line Hvass Andersen og fortsætter:

”Erhvervslivet er eksempelvis ofte meget glade for rejseledere. Man vokser enormt meget som person som rejseleder, fordi man lærer at tage ansvar. Mange vælger også at læse videre som f.eks. serviceøkonom inden for hotel– og restaurationsbranchen og så er det heller ikke sjældent at vores rejseledere på et tidspunkt vælger at gå konsulentvejen.”

Fakta: Sådan bliver du rejseleder
Næste rejselederskole finder sted fra den 14. februar – 7. marts 2011 i Tyrkiet. Er man fyldt 21 år og har man et kørekort kan rejsen starte her. Bagefter er der mulighed for bl.a. at arbejde på Falk Lauritsen Rejsers hoteller og ressorts i Tyrkiet, Grækenland, Egypten, Spanien og Bulgarien. Uddannelsen koster 5.000 kr., hvilket inkluderer flybillet t/r samt ophold med helpension på hotel.

Se mere på: www.falklauritsen.dk

Den 11. januar 2011:
Ny safariguide stiller skarpt på den afrikanske savanne med imponerende billeder og interessante fakta

Ny safariguide stiller skarpt på den afrikanske savanne med imponerende billeder og interessante fakta

I ”Afrikas dyreliv” portrætterer zoolog og naturfotograf Mogens Trolle over 175 af de mest interessante pattedyr, fugle og krybdyr i de områder, som de fleste safarirejsende i det østlige og sydlige Afrika besøger.

Safariguidens formål er at fænge det brede publikum, og derfor adskiller den sig fra traditionelle felthåndbøger ved at fokusere på de spændende og overraskende fakta om dyrene. Bogen er rigt illustreret med flotte billeder, mange af hvilke Trolle selv har taget på sine mange ture til det afrikanske kontinent.

Hver af de arter, Trolle detaljeret beskriver i ”Afrikas dyreliv”, har en udførlig faktaboks, så bogen også kan bruges som opslagsværk. På den måde er safariguiden nem at gå til, og læseren kan for eksempel hurtigt finde ud af, hvor gammel en elefant kan blive, eller hvor mange æg et træskonæb lægger.

Trolle supplerer løbende med de allernyeste forskningsresultater, og bogen har de mest opdaterede udbredelseskort, der overhovedet findes for de pågældende arter af pattedyr og fugle.

Mogens Trolle, der til daglig er formidlingsmedarbejder på Zoologisk Museum, er en af Danmarks førende eksperter i pattedyr. Han har kortlagt dyrelivet i adskillige uudforskede områder af Amazonas og Brasiliens savanner, forsket på dyr som jaguar, puma, ozelot, mankeulv, tapir og kænguru og endda opdaget en ny hjorteart i Peru. Trolle har desuden været rejseleder i 18 år på ture til Afrika, Madagaskar, Antarktis, Sydamerika, Galapagos, Australien samt spækhugger- og bjørnesafarier.

Det er sikkert at sige, at Trolle er velbevandret inden for sit felt, og man er derfor i sikre hænder med safariguiden ”Afrikas dyreliv”, når turen næste gang går til den afrikanske savanne.

Ud over ”Afrikas dyreliv” står Trolle også bag naturfoto-bøgerne ”Dyrelivet på Galapagos” og ”100 Fantastiske Dyr”.

www.globe.dk

Den 4. januar 2011:
Hertil rejste danskerne i 2010 –  og her vil de hen i år

Hertil rejste danskerne i 2010 – og her vil de hen i år

Kulde og sne har sat ekstra tryk under kedlerne hos rejsearrangørerne. Spies, der er Danmarks største rejseudbyder, har lige nu solgt mere end 8 ud af 10 vinterrejser – ca. 10 pct. flere end på samme tidspunkt i fjor. Efter et mersalg på ca. 20 pct. i jule- og nytårsdagene ligger salget af sommerrejser ca. 15 pct. foran samme tidspunkt i fjor.

- Specielt har børnefamilierne set sig varme på All Inclusive-rejserne. For fem år siden udgjorde de 5 pct. af vores sommeroplæg – i sommeren 2011 er alt inkluderet i hver 4 rejse, fortæller direktør i Spies, Jan Vendelbo.

Sidste år rejste ca. 1,2 millioner danskere på charterferie. Af dem rejste ca. 25 pct. med markedsførende Spies. Går det, som branchen forudser, vil op mod 75.000 flere vælge en charterrejse i 2011.

I 2010 rejste de fleste danskere med Spies til:

1) Gran Canaria

2) Mallorca

3) Tenerife

4) Tyrkiet

5) Kreta

6) Rhodos

7) Madeira

8) Cypern

9) Egypten

10) Phuket

I år bliver der ikke de store forandringer. Tyrkiet vil fortsætte sin fremmarch nøjagtig som prisvenlige Egypten, som rykker op på en henholdsvis 3. og 5. plads på ”Top 10” listen.

- Efter nogle år hvor interessen for Det Fjerne Østen med Thailand har været nærmest umættelig, retter stadig flere danskere øjnene vestpå mod Caribien. Vi øger antallet af rejser til Mexico og lancerer direkte charterfly fra København til Cuba. Egypten fortsætter desuden med at øge – både sommer og vinter, fortæller Jan Vendelbo.

Her tager danskerne hen i 2011:

1) Gran Canaria

2) Mallorca

3) Tyrkiet

4) Tenerife

5) Egypten

6) Kreta

7) Rhodos

8) Phuket

9) Cypern

10) Kos


http://www.spies.dk

Den 30 dec. 2010:
2010 blev et stort charter år mod alle odds

2010 blev et stort charter år mod alle odds

1,3 mio. danskere på charterferie i året der gik


Danskerne kom overraskende hurtigt på banen igen med køb af charterrejser efter finanskrise og en askesky, der kom på tværs, og 2010 blev et forrygende charter-år med ca. 75.000 flere danskere på charterferie i forhold til finanskriseåret 2009.

- Vi havde ikke turdet håbe på, at danskernes rejsekøb kom så hurtigt op på niveau igen ovenpå krisen. Det meste af charterbranchen har haft et rigtig godt år, og for Star Tour blev skolesommerferien i år den bedste i firmaets historie, både målt på antal kunder og indtjening, og det blev året mest positive overraskelse for os, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Mest markante rejsetendenser i 2010
De mest markante rejsetendenser blandt de knapt 1,3 mio. danskere, der rejste på charterferie i 2010 blev all inklusive indkvartering, koncepthoteller for børnefamilier og ”forbudt for børn” hoteller for voksne par.
I løbet af hele 2010 fordelte flest charterrejsende sig således:

1 Spanien, inklusive De Kanariske Øer. Pæn stigning i antal gæster 2010
2 Grækenland. Lille fald i antal gæster 2010
3 Tyrkiet. Største stigning i antal gæster 2010
4 Egypten. Pæn stigning i antal gæster 2010
5 Bulgarien. Status Quo

Lys 2011 i sigte
Med en isnende dansk vinter bliver de sidste vinterrejser flået ned af hylderne så hurtigt, at Star Tour har været nødt til at sørge for ekstra fly til Tenerife og Lanzarote resten af vinteren. Sommersalget er også for alvor gået i gang i løbet af juledagene:

- At dømme ud fra tempoet i salget lige nu, vil jeg mene, at halvdelen af sommerrejserne er væk om halvanden måneds tid. Udsigterne for 2011 er således lyse og fine, og vi tror på endnu et stærkt charter-år, siger Stig Elling.

http://www.startour.dk

Den 21. dec. 2010:
New Zealand hitter blandt danske rejsende

New Zealand hitter blandt danske rejsende

Storslået natur og gode priser. Det er forklaringen på, at danskere i store tal rejser til New Zealand denne vinter.

Denne vinter sætter 25 pct. flere danskere kurs mod New Zealand i forhold til sidste år. Det viser en opgørelse fra landets største arrangører af New Zealand-rejser, rejsebureauerne MarcoPolo og MyPlanet.

Bureauernes administrerende direktør uddyber:
»Vi kan se en tydelig stigning i interessen for New Zealand, og allerede nu har vi solgt 25 pct. flere rejser op til højsæsonen, end vi havde på samme tidspunkt sidste år. Ingen tvivl om, at New Zealand er hastigt på vej frem,« konstaterer Henrik Elmholdt.

Hvert år frister New Zealand op mod 10.000 danskere til at søge om på den anden side af Jorden, en rejse på i alt ca. 35.000 km. Og det er fortrinsvis landets varierede natur, der trækker med dramatiske fjordlandskaber, regnskove, gletsjere, fantastiske strande og aktive vulkaner. Dertil kommer et rigt dyreliv.

»Når New Zealand hitter lige nu, skyldes det sandsynligvis, at priserne er gunstige takket være finanskrisen, der har presset priserne i bund. Vi mærker samtidig, at krisen er ved at klinge af i de danske husholdninger. Tilsyneladende har danskerne nu så meget luft i økonomien, at en New Zealand-rejse er inden for rækkevidde,« vurderer Henrik Elmholdt, som tilføjer, at især flypriserne er attraktive:

»Forbindelserne er gode, og giver de rejsende mulighed for at gøre stop i et par dage i Asien eller USA på vejen ud eller hjem. Det gør mange, og de får både en stor oplevelse og en mere overkommelig flyvetur ud af det.«

De fleste danskere vælger at opleve New Zealand i lejet bil eller camper:
»Det er en ideel rejseform i New Zealand, som er et af verdens sikreste rejselande. Og så giver både bil og camper stor fleksibilitet,« forklarer den administrerende direktør.

Det fleste danskere rejser hen over vores vinter. Da New Zealand ligger på den sydlige halvkugle falder den new zealandske sommer nemlig samtidig med, at kuldegraderne hærger i Danmark.

New Zealands areal er seks gange større end Danmarks, men landet har derimod kun fire millioner indbyggere. Så selvom New Zealand oplever et boom i turismen, er der stadig masser af plads til alle.

»Vi kan se på de tilbagemeldinger, vi får fra vores rejsende til New Zealand, at landet indfrier danskernes forventninger. Langt de fleste har kun ros tilovers for naturperlen på den anden side af Jorden,« sammenfatter Henrik Elmholdt.

MyPlanet og MarcoPolo er sammenlagt Danmarks største arrangør af rejser til New Zealand. Omkring hver fjerde danske ferierejsende i New Zealand har købt sin rejse hos et af de to bureauer.

Fakta
New Zealands højdepunkter

New Zealand byder på store klassiske ikoner såvel som mindre kendte perler. Blandt danskernes foretrukne attraktioner er:
• Fjordene Milford Sound og Doubtful Sound
• Hvalsafari ved Kaikoura
• Det vulkanske område Rotorua
• En svømmetur med delfiner
• Vandre- og cykelture i nationalparkerne
• Franz Joseph gletsjeren, som strækker sig ind i den subtropiske regnskov

Kilde: MyPlanet og MarcoPolo

Find forslag til rejsen her
http://www.myplanet.dk/new-zealand
http://www.marcopolo.dk/new-zealand

Den 20. dec. 2010:
Spies med direkte fly fra København til Cuba

Spies med direkte fly fra København til Cuba

I de seneste mange år har strømmen af danskere, der vil holde ferie oversøisk, nærmest været ensrettet mod Thailand og med fokus på Phuket. I denne vinter har Spies kigget mod vest og har haft direkte fly fra København til Mexico. Og næste vinter kan danskerne glæde sig til endnu en flyvning vestover, idet Spies vil flyve direkte til Varadero på Cuba fra Københavns Lufthavn.

Det første Cuba-fly fra Thomas Cook Airlines letter fra København den 22. december 2011. Derefter flyves der hver anden uge frem til den 15. marts. Ud over en RoyalClass med 49 sæder, er der også ekstra benplads for de øvrige 274 passagerer. Salget af rejserne starter i januar. Pris for to uger: fra 11.900,- inkl. ekstra god benplads på flyet.

- Vi ved af erfaring, at de fleste Cuba-gæster vælger en ren sol- og badeferie i Varadero med mulighed for en en- eller todages tur til Havana. Vi vil dog også kunne tilbyde kombinationsrejser med 4 dage i Havana og 10 dage i Varadero, siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

Øen Cayo Largo, der ligger ca. 80 kilometer syd for Cuba, vil også være på programmet for de danske Cuba-flyvninger.

http://www.spies.dk

Den 9. dec. 2010:
70.000 Facebook fans på tre dage

70.000 Facebook fans på tre dage

Hvis du har logget på Facebook den seneste uge er der en god chance for at du har set opdateringer fra dine venner, hvor de fortæller hvem de vil dele en præmie fra Star Tours Pakkekalender med.

Julekampagnen fra Star Tour har til formål at vækste rejseudbyderens fanbase på Facebook og det må man sige er lykkedes. Star Tour lancerede sin nye facebook side d. 1. november, og inden kampagnen gik i luften havde Star Tour 8.000 fans på Facebook siden, men efter blot fire dage med Pakkekalenderen rundede man hele 80.000 fans – og basen vokser stadig. ”Det er den hurtigst voksende virksomhedsside på Facebook i Danmark nogensinde. Da vi fik 70.000 fans på tre dage spredte det sig med så stor hastighed, at Facebook i USA troede, der var tale om en ”ond-sindet” side, og derfor kortvarigt lukkede siden. Normalt er det nemlig kun virus, der breder sig så hurtigt. Ingen danske virksomhedssider er nogensinde vokset så eksplosivt på Facebook før,” siger Brian Faber, Commercial manager hos Star Tour.

Hos Star Tour har man gennem de seneste 2 år gjort sig erfaringer med at benytte Facebook som en del af den digitale strategi med salgsdirektør Stig Ellings facebook-side. Virksomheden har haft en loyal base af fans som ivrigt indgik i dialog med virksomheden og som værdsatte de mange tilbud og rejsetips på Facebooksiden. “Vi følte dog at tiden var inde til at tage næste skridt og gå mere aktivt efter at vækste fanbasen på en dedikeret Star Tour-side,” fortæller Brian Faber.

Star Tour briefede Patchwork New Media på at udvikle en julekalender- aktivitet, som kunne vækste fanbasen. “I forbindelse med udvikling af pakkekalenderen til Star Tour var det vigtig for os dels at indbygge en vækstmekanisme, men også at lave en kampagne på produktets præmisser. Målet var at kombinere Star Tour brandet med julens værdier og samtidig gøre kampagnen underholdende og relevant for målgruppen. Ved at give deltagerne mulighed for at dele præmierne med en ven gav vi kampagnen et stærkt viralt element som samtidig gav værdi for brugerne,” fortæller Martin Olesen, Direktør for Patchwork New Media.

Kampagnen er særligt bemærkelsesværdig, da den ikke er understøttet af hverken print, radio, TV eller andet eksternt medietryk. Væksten er næsten udelukkende skabt organisk via viral spredning med blot en beskeden Facebook Ad kampagne, banner annoncering på startour.dk og en teaser i Star Tours nyhedsbrev 3 dage inden kampagnestart som supplement. At den har sat både fanbasevækst og ferietanker i gang bekræftes af et besøg på Facebooksiden. Siden har for længst rundet 80.000 fans og dialogen blandt fansene tyder i høj grad på at mange går og dagdrømmer om en uge under solen i selskab med familie eller venner.

“Vi er utrolig glade for at konkurrencen er blevet så godt modtaget og især den virkeligt fine respons og positive indslag på vores Facebook side. Det giver os et rigtig godt fundament for at arbejde videre og gøre vores Facebook side til et vigtigt element i dialogen med nuværende og potentielle kunder ,” siger Brian Faber fra Star Tour.

”Vi er naturligvis glade for at have leveret en kampagne, der har skaffet rigtig mange fans, men vi er næsten endnu mere stolte af al den positive dialog som kampagnen har medført. Opfølgningen på dialogen er jo den vigtigste opgave nu og det er her Star Tour for alvor kan kapitalisere på succesen,” lyder det fra Martin Olesen fra Patchwork New Media.

http://www.facebook.com/startourdk

Den 8. december 2010:
Jylland hitter hos danskerne

Jylland hitter hos danskerne

Skagen, Holstebro og Billund med på Hotels.coms Hotlist over de 20 mest populære rejsedestinationer i november

Skagen var blandt danskernes klare favoritdestinationer i november, hvor søgninger på hoteller i den nordjyske by steg med 543 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Også Holstebro og Billund var populære i november. Udenfor de danske grænser oplevede bl.a. amerikanske storbyer som Los Angeles og Orlando en markant stigning i antallet af søgninger.

Det viser Hotels.com’s seneste Hotlist – den månedlige liste over de 20 mest søgte destinationer på Hotels.com’s danske website sammenlignet med samme periode året før.

Skagen fortsat populær blandt danskerne
Danskerne er glade for Skagen – og det har de også været i november. Den nordjyske badeby, der er kendt for sin smukke natur og som stedet, hvor to have mødes, har været den mest søgte danske by på det danske Hotels.com-site med en stigning i antal søgninger på 543 pct. i november.

Alison Couper, kommunikationsdirektør for Hotels.com, forstår godt, hvorfor Skagen er så populær blandt danskerne:
”Skagen er en helt unik feriedestination, som byder på masser af spændende oplevelser uanset om man er til kulturelle oplevelser, natur eller gastronomi.”

Holstebro og Billund eftertragtede
Danskerne har også været glade for Holstebro og Billund i november. Således blev der søgt 372 pct. oftere på Holstebro i november 2010, end der gjorde samme måned året før. Ligesom byen med de farvede Lego-klodser, Billund, oplevede en stigning i antallet af søgninger på 348 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Amerikanske destinationer lokker danskerne
Englenes by, Los Angeles i den amerikanske stat Californien, var danskernes storfavorit i november, hvor der blev søgt hele 713 pct. oftere på i november i år sammenlignet med samme måned sidste år. Los Angeles var dog ikke den eneste amerikanske by, danskerne var vilde med i november. Således er der hele seks amerikanske storbyer på top 20-listen over mest populære destinationer i november 2010.

HOTLIST TOP 20:

MEST POPULÆRE DESTINATIONER – NOVEMBER 2010

1. Los Angeles, USA 713%
2. Firenze, Italien 619%
3. Orlando, USA 657%
4. San Fransisco, USA 624%
5. Skagen, Danmark 543%
6. Miami, USA 529%
7. Zanzibar, Tanzania 503%
8. Tel Aviv, Israel 490%
9. Chicago, USA 481%
10. Fuerteventura, Kanariske Øer 459%
11. Abu Dhabi, Arabiske Emirater 455%
12. Hurghada, Egypten 439%
13. Puerto Rico 429%
14. Las Vegas, USA 387%
15. Maspalomas, Kanariske Øer 381%
16. Holstebro, Danmark 372%
17. Dublin, Irland 367%
18. Malta 354%
19. Luxor, Egypten 349%
20. Billund, Danmark 348%

Listen viser de 20 destinationer, som har oplevet de største stigninger i antal søgninger på http://da.hotels.com/ i november 2010 sammenlignet med november 2009.

http://www.hotels.dk

Den 24. november 2010
København er årets rejsemål i 2011

København er årets rejsemål i 2011

Europæiske forbrugere har netop stemt København ind på en førsteplads på listen over de bedste byer at besøge i 2011.

Foran Barcelona, Berlin, Rom og Madrid er København kåret til årets destination af The European Consumers Choice.

- ”København er en af Europas mest interessante byer i øjeblikket. Vi forsøger at nominere de 10 byer, som vi mener, er dem, der rykker sig mest. Det mener vi helt sikkert, at København gør” udtaler administrerende direktør for European Consumers Choice Maximilien Lejeune, som begrundelse for nomineringen af København som årets destination.
København har i de seneste år opnået udvidelser og fornyelse på en lang række områder. En perlerække af nye hoteller er åbnet, nyt kongrescenter, lavpristerminal i lufthavnen og i de kommende år bliver både metroen og havnearealet markant udvidet. Desuden har byen dannet ramme om flere store internationale begivenheder, som har ført til massiv omtale af byen i alle typer medier internationalt.
- København rykker da helt vildt, siger Anéh Christina Hajdu, kommunikationschef i Wonderful Copenhagen, og fortsætter ” det blev jeg da mindet om, da vi i sidste uge havde besøg af et par hundrede udenlandske rejsebloggere. De faldt pladask for Københavnernes afslappede livsstil og venlige imødekommenhed - selv i regnvåde november. De roste os for at være venlige, åbne og hjælpsomme. Faktisk ville flere af dem gerne genfødes som københavnere”.

European Consumers Choice Awards uddeles hvert år i en række kategorier, som organisationen definerer og forbrugerne stemmer om. I år fik København mere end 25 % af stemmerne – 4 % flere end Barcelona. København var den eneste skandinaviske by, der var nomineret og byen lå på førstepladsen gennem hele den måned, afstemningen forløb.

Prisen vil blive overrakt i København til Wonderful Copenhagen i løbet af de næste par måneder.
European Consumers Choice er en ung organisation, der hvert år kårer Europas bedste virksomheder ud fra blandt andet designmæssige og innovative kvaliteter. Sidste år tilføjede de årets europæiske destination som ny, selvstændig kategori.
Sammen med prisen får København sin egen præsentationsside på The European Consumers Choice website det næste år. En side, der har mere end 50.000 besøgende om måneden.

http://www.wonderfulcopenhagen.dk/

Den 23. november 2010:
Voksne par er rejsearrangørernes smør på brødet

Voksne par er rejsearrangørernes smør på brødet

Star Tour opgraderer par uden børn på ferie

Par der rejser på ferie uden børn udgør omkring 65 % af kunderne hos Star Tour og børnefamilier ca. 35 %. Med en hastigt voksende generation 50+ er tiden inde til at differentiere og udvikle rejseprodukterne til par endnu mere - Det betyder, at Star Tour sætter kraftigt spotlight på parrene med en bred vifte af nye muligheder fra næste sommer, og kan kalde sig markedsførende par-rejsearrangør med langt til nærmeste konkurrent.

- Efter min mening har vi i hele rejsebranchen glemt parrene en smule, selvom de faktisk udgør en massiv del af vores kunder. Par er ikke bare par. Der er mange forskellige typer par, der har vidt forskellige ønsker til ferien, og derfor har vi arbejdet i dybden med vores udbud af indkvarteringsmuligheder for par, der nu spænder helt fra det lille intime pensionat midt i byen til det luksuriøse ressort på stranden, hvor alt er designet til par-ferie, og børn under 16 år ikke kommer, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Spørgeundersøgelse viser forskellige par ønsker
Star Tour har foretaget en spørgeundersøgelse blandt par, der rejser uden børn, omkring hvilke ønsker de har til indkvartering og aktiviteter på par ferien, og hvad de drømmer om og får ud af at rejse som par.
Nedenstående top 3 over flest svar viser blandt andet hvor forskellige par er – også på ferien:
* respondenterne kunne give mere end ét svar på hvert spørgsmål.

Hvordan vil I helst bo på par-ferien?
I ferielejlighed 48 %
Hotel uden børn 30 %
Wellness og spa hotel 6 %

Hvad kan I især lide at foretage jer på par ferien?
Tage på udflugter og få oplevelser 52 %
Ligge på stranden 39 %
Ren afslapning ved poolen 30 %

Hvad kunne være skønt på par ferien?
Bo centralt og spise ude på lokale restauranter 41 %
Fredeligt pool område uden børn 27 %
Bo lidt udenfor byen på en fantastisk strand 23 %

Hvad får I ud af en par ferie?
Ny energi 56 %
Tid til kærlighed 33 %
Styrket par forhold 30 %

Planlægger I en par ferie i løbet af det næste år?
Ja 82 %

http://www.startour.dk

Den 17. november 2010:
Camp Tamok – en smag af indre vildmark

Camp Tamok – en smag af indre vildmark

Siden 1893 har Hurtigruten budt gæster fra hele verden på det bedste af Norge – fra ydersiden. Nu inkluderes også noget af det bedste fra den norske indre vildmark. Sammen med udflugtsleverandøren Lyngsfjord Adventures leveres enestående vildmarksoplevelser på Camp Tamok i Troms fylke i Nord-Norge.

Rensdyrkørsel, hundeslædekørsel og snescootersafari i Tamokdalen i Indre Troms vil fra midten af november blive afprøvet som nye udflugtsmuligheder for Hurtigrutens gæster. Camp Tamok ligger godt placeret ved Høiseth i Finndalen, som er en sidedal til den kendte Tamokdal. Her ligger lavvoerne og tømmerhytten, som udgør Camp Tamok og giver en perfekt ramme for oplevelser i en vinterlig vildmark. Hundeslædekørsel, rensdyrkørsel og snescooterkørsel er hovedattraktionerne, men bålets flammer, nordlyset og varm lokal mad omkring bålet giver det lille ekstra, som skaber en uforglemmelig oplevelse.

- Det bliver sikkert vildmarksoplevelsen, gæsterne vil fremhæve som det unikke. Her er vi uden vand og strøm, uden støj hverken fra lys eller lyde, men samtidig kun en times bustur fra Tromsø, siger Hans-Olav Eriksen fra Lyngsfjord Adventure.

De har etableret et støt og kvalitetsmæssigt godt tilbud til gæsterne, og de ser frem til at inkludere Hurtigrutens gæster.
- Vi er meget glade for samarbejdet med Hurtigruten, som en viktig del av rejselivet langs kysten. Vi tror på, at det vil blive et rigtig godt tilbud til både de norske og de udenlandske gæster, siger han.

Udflugten vil blive inkluderet på sejladsen mod nord fra havneanløbet Finnsnes. Efter en guidet bustur på ca. 90 minutter kommer man frem til stedet. Efter næsten fire timer i vildmarken på Camp Tamok venter en god times bustur til Tromsø og ombordstigning på Hurtigruten. En smagsprøve på den indre vildmark rigere.

- Camp Tamok-produktet vil være vigtig som en del af Hurtigrutens vintersatsning, og snestabiliteten i indre Troms gør, at tilbuddet er specielt attraktivt tidligt på vintersæsonen. Lyngsfjord Adventure har skabt et rigtig godt produkt, som vi ser frem til at afprøve, siger Global produktionschef i Hutigruten, Odd Tore Skildheim.

Udflugten vil være tilgængelig fra 15. november.

Om Hurtigruten:
Hurtigruten ASA har været den originale kystrute siden 1893. Selskabet bringer gods, passagerer og turister til 34 havne langs Norges unikke kyst mellem Bergen og Kirkenes – hver dag året rundt. Hurtigrutens explorerskib MS Fram sejler i Antarktis, til Spitsbergen i Europa og ved Grønland.
www.hurtigruten.no

Om Lyngsfjord Adventure:
Lyngsfjord Adventure har tilbudt arktiske eventyr siden 2007 og giver gæsterne oplevelser af højeste kvalitet med fokus på autentiske aktiviteter i den arktiske vildmark. Lokal kultur og historie er repræsenteret på alle niveauer. Ledere, ansatte og guider er lokale og deler med stolthed deres viden og færdigheder med gæsterne.
www.lyngsfjord.com

Den 10. november 2010:

Sandals Resorts kåret til verdens bedste ‘all inclusive resorts’

Sandals Resorts kåret til verdens bedste ‘all inclusive resorts’

For 17. år i træk er Sandals Resorts blevet kåret til verdens bedste ‘all inklusive resorts’ på fagmessen for rejsebranchen ’World Travel Awards’, der afholdes i London disse dage. Udover prisen som verdens bedste resort, hvor alt er inkluderet i prisen, løb Sandals Resorts sammen med søster-brandet Beaches Resorts også af med priserne for verdens bedste ‘all inclusive resorts’ for familier og verdens mest romantiske resorts. Karin Gert Nielsen, turistchef for Sandals Resorts i Skandinavien, glæder sig over, at Sandals kan fortsætte som verdens bedste resort.

’Sandals har formået at nytænke konceptet med ’alt inkluderet’ og holde fast i det luksuriøse og eksklusive, selvom alt er inkluderet i prisen. Uanset om det er restauranterne, vin-udvalget, de smukke strande, butler-servicen eller de lækre værelser forsøger Sandals altid at overgå gæsternes forventninger og give det lille ekstra, der gør den store forskel’ forklarer Karin Gert Nielsen adspurgt, hvordan Sandals Resorts formår at vinde prisen for 17. år i træk.

Med fire priser i kategorien for ‘Verdens bedste’ fastslår Sandals og Beaches Resorts deres position som tilhørende verdens bedste resorts.

http://www.sandals.com

Den 9. november 2010:

Juleudsalg på rejser er begyndt

Juleudsalg på rejser er begyndt

Det traditionelle julerejseudsalg er skudt i gang, og det betyder, der er mellem 20 og 50 % at spare på ca. 1700 rejser, hvis man rejser før jul og mellem 15 og 20 % at spare på ca. 1200 rejser, hvis man vil fejre jul og nytår i varmen.

- Vi skal have ryddet op i restpladserne både før og under julen. I år har vi 30 % flere rejser til salg i forhold til sidste år, fordi vintersalget generelt går strygende, og det betyder - sammen med lavsæson i første halvdel af december og en jul, der ligger mest til arbejdsgiversiden – at der er rigtig gode penge at spare på en mindre portion rejser i hele december måned, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Langt de fleste rejser går til Egypten og De Kanariske Øer, hvor der er mellem 20 og 24 grader i december, og enkelte til Thailand, hvor der som altid er mellem 30 og 40 grader varmt.
Se hele udsalget på startour.dk

http://www.startour.dk

Den 2. november 2010:
Rejs sikkert på årets skiferie

Rejs sikkert på årets skiferie

Skistøvlerne bliver fundet frem, årets skiferie destination bliver valgt og så er det afsted! De kommende måneder spænder tusindvis af danskere skiene på og tager på skiferie i Sverige, Norge eller de populære skisportssteder i Europa.

Danskerne rejser i stor stil på skiferie hvert år, men for mange skientusiaster ender skiferien brat på grund af en skiskade. Og risikoen for at komme til skade på skiferien, er da også hele 5 gange så stor end på en normal ferie.

Brud på arme, ben og knæ
”De typiske skader på skiferien er ledbåndsskader, knæskader og brud på arme og ben,” fortæller skadedirektør Jørgen Pedersen, Gouda Rejseforsikring. Her er der ofte brug for hospitals-indlæggelse, operation og hjemtransport til Danmark, i nogle tilfælde endda med ambulancefly. En regning, der kan løbe op i flere hundrede tusind kroner, hvis uheldet er ude, og man ikke har en rejseforsikring med i bagagen.

Mange kommer til skade på feriens anden eller tredje dag. ”Oftest er man meget forsigtig den første eller anden dag, men så tror mange, at nu er de verdensmestre og suser ned at pisten. Og så er det, at skaden sker,” fortæller Jørgen Pedersen.

Top 3 over de mest almindelige skiskader i 2009:

1. Korsbåndsskade
2. Benbrud
3. Brækket arm

Pas på tyven
Perfekt dag på pisten, ned til after ski og ud at spise! Men har man husket at sætte skilås på skiene, mens der skal hygges med glühwein og varm kakao? Mange glemmer hvert år at sikre sig mod tyveri af ski, snowboard og udstyr, selvom det er nemt at undgå med lidt omtanke og en skilås. Lås skiene inde i hytten, sæt en skilås på dem eller skil dem af og stil dem to forskellige steder - så kan du minimere risikoen for tyveri på skiferien.

Farlig leg i sneen
De seneste år har der desværre været flere tragiske dødsulykker på pisterne i Europa - nogle af dem med alkohol impliceret. ”Alkohol og skisport er to ting, man ikke skal blande sammen på skiferien. Høj fart på ski eller snowboard og alkohol er en farlig cocktail, som vi absolut fraråder. Vi har ikke en begrænsning på vores skirejseforsikring i forhold til alkohol, men vi opfordrer til at vente med alkoholen til after ski og i det hele taget drikke alkohol med omtanke på skiferien,” siger Jørgen Pedersen.

Off piste eller ej?
Nogle skirejsende jagter mere end den sorte løjpe, og brænder for at køre off piste i puddersne. Er der dækning på skirejseforsikringen, hvis man kommer til skade off piste? ” Vi har ikke begrænsninger i dækningen på vores Skirejseforsikring for off piste - faktisk dækker alle vores rejseforsikringer aktiv sport, ” fortæller Jørgen Pedersen.

http://www.gouda.dk

Den 1. november 2010:
Raw Food – nu også på ferien

Raw Food – nu også på ferien

Raw food er blevet udnævnt til den nye store trend indenfor sund mad, og som noget nyt kan man nu også tage på ”rå” ferie i form af Fruit Retreat. Retreat er en oplagt ferieform for mennesker, der gerne vil bruge deres ferie på at blive sundere, og så ligger det lige for at kombinere sundhedsferien med raw food.

Firmaet Raw n Ripe er de første i Danmark til at tilbyde Fruit Retreat, som holdes i et lille, lukket resort i Thailand. Her kan man i en afslappet atmosfære dyrke yoga og lære om raw food og sund livsstil, alt imens man nyder sol og strand.

Naturligt, behageligt og ufarligt
På Fruit Retreat er der ingen tarmskylninger, ingen faste og ingen superfoods eller mystiske kosttilskud. I stedet tilbringer man to uger med at spise sig mæt i lækker, eksotisk frugt, grønne smoothies og salater. Filosofien bag Fruit Retreat er nemlig, at kroppen selv klarer al den udrensning, den har brug for, hvis blot den får de rette betingelser. Og det kræver ingen mirakelmidler, kun viden om hvordan man lever i overensstemmelse med sin krops naturlige behov. Derfor er der både fælles undervisning og individuel vejledning til deltagerne.

Målgruppen for Fruit Retreat er alle, der har lyst til at blive sundere på en behagelig måde og som holder af et afbræk fra den nordiske vinter.

Man kan læse mere om Fruit Retreat på den officielle webside www.fruitretreat.com

Den 18. oktober 2010

Rejsefeber.dk valgt til  Bedste danske online-rejsebureau 2010

 

Rejsefeber.dk valgt til Bedste danske online-rejsebureau 2010

Rejsefeber.dk er ”Bedste danske online-rejsebureau 2010”! Det er resultatet efter at 1400 forbrugere og 197 rejsebureaumedarbejdere har stemt i den årligt tilbagevendende ”Danish Travel Award” som arrangeres af STAND BY og som nu er på sit 22 år.

Analyseinstituttet You Gov Zapera har lavet en uvildig undersøgelse for at finde vinderne. Her udspørges 197 ansatte i rejsebureauer, 27 travel managers i Danish Business Travel Association og Corporate Travel Danmark samt 1400 forbrugere.

- Vi er fantastisk glade og stolte over resultatet, at det danske folk mener at vi er det bedste internetbaserede rejsebureau i Danmark siger Satu Henson, administrerende direktør hos Rejsefeber.dk Kunden og tryghed er i fokus på alt hvad vi gør, vi arbejder konstant på at forbedre os, forklarer Satu.

Rejsefeber.dk blev etableret i 1998 og er en af de førende rejsearrangører i Skandinavien. Den dynamiske pakkerejsemotor hvor kunden har flexibilitet til selv at sammensætte fly, hotel og underholdning, blev lanceret i 2002 og var blandt de første af sin art i Skandinavien. Selskabet henvender sig til privatrejsende og har desuden en grupperejseafdelning siden 2004.

- Denne pris motiverer os yderligere i det fortsatte arbejde med at tilbyde inspirerende rejseoplevelser, som giver valuta for pengene, samt yde den bedste kundeservice, afslutter Satu Henson.

Om Rejsefeber.dk
Rejsefeber.dk blev etableret i 1998 og er en af de førende rejsearrangører i Skandinavien. Selskabet henvender sig til privatrejsende og sælger først og fremmest pakkerejser, weekendrejser, flybilletter, hotel og event-billetter.
Rejsefeber.dk er en del af Travelocity-gruppen, en af verdens førende rejsebureauer på nettet.

http://www.presswire.dk/images/icon_web.gif

http://www.rejsefeber.dk

 

15-10-2010

Efterårsferie i AQUA i Silkeborg d. 16.-24. oktober kl. 10-17

Efterårsferie i AQUA i Silkeborg d. 16.-24. oktober kl. 10-17

AQUA’s nye sjove KLAPPEFOLD indvies i efterårsferien lørdag d. 16. okt. kl. 10. Her kan du komme ind og klappe får og geder !!

Folden er omdrejningspunktet for temaet Økologi i produktionen og hverdagen. Vi stiller spørgsmålet; Hvorfor økologi og vi vil prøve at svare på spørgsmålet. Kom og få en snak om økologi og fordele og ulemper. Hvad kunne fremtiden bringe hvis vi ikke indfører mere økologi i vores hverdag.

Derudover vil der være mange andre sjove og spændende aktiviteter i AQUA for hele

Den 16. og 17. oktober vil der i skoletjenesten være en svampeudstilling, hvor naturvejleder Jan Kjærgaard vil svare på spørgsmål om svampe du har fundet. Der vil være ture ud i skoven efter svampe. Resten af ugen vil svampeudstilling være i Skovhuset i AQUA parken

Kom og lav dit græskarhoved til Halloween. Traditionen tro vil der i efterårsferien være mulighed for at skære et sødt, uhyggeligt, grimt eller fri fantasi græskarhoved

Tegnebordet er også åbent i løbet af dagen, så sæt dig hen og omsæt dine oplevelser i en flot tegning. Tag den med hjem eller få den hængt op i AQUA Galleriet, som vil kunne ses i 14 dage efter efterårsferien. Skriver du navn og adresse på, kan du være heldig at den bliver trukket ud til en præmie.

På 1. sal kan du flette i siv under kyndig vejledning. Lav et bogmærke, et hjerte til juletræet eller bare en snor, fantasien sætter grænsen for hvad der kan laves.

Ved Klappefolden i parken er der tændt op i bålet og du kan købe og lave en pandekage eller et snobrød og fylde det med din egen frugtkompot lavet på bål. Du kan også være heldig, at der bliver sat en gang græskarsuppe over som du kan smage.

Hjælp dyrepasserne med at fodre dyrene
Den Økologiske Madkaravane i AQUA den 16. og 17. oktober!
AQUA har inviteret Den Økologiske Madkaravane til at komme og give vores gæster en madoplevelse, der bygger på økologi og kvalitetsråvarer. Som gæst i AQUA har du mulighed for at deltage med i madlavningen, så gør dig klar til at hakke, snitte, og dufte og smage.

Forbered et dejligt måltid mad lavet af årstidens økologiske råvarer. Det hele foregår i en uformel og hyggelig atmosfære, der giver dig inspiration til tilberedning af råvarerne. Der bliver kokkereret i ca. en time sammen med Madkaravanen.

Madkaravanen holder til i Indianerteltet i parken kl. 11.00, 13.00 og 15.00 begge dage
Tilmelding kan ske her ! Vær opmærksom på, at der er begrænsede pladser. Tilmeldingen sker derfor efter først-til-mølle-princippet og er ganske gratis.

Vi ser frem til en hyggelig weekend med gode økologiske smagsoplevelser her i AQUA!

Økologisk Høstmarked!
Den 16. og 17. oktober er der stort høstmarked i AQUA. Det bliver både sjovt, spændende og lærerigt! Mød mange forskellige økologiske producenter og forhandlere, der vil lave smagsprøver. Der vil være mulighed for at se og mærke de forskellige varer - samt at høre historien bag de forskellige produkter og ydelser.

Udover høstmarkedet den 16. og 17. oktober vil der være mulighed for at møde nogle af de økologiske producenter og forhandlere de øvrige dag i efterårsferien.

Vi glæder os til et rigtig spændende høstmarked og økologisk efterårsferie !

http://www.fvc.dk

Den 14-10-2010

Tag på ferie og få p-bøden til lavpris

Tag på ferie og få p-bøden til lavpris

Det græske rige fattes penge... Og det får danske besøgende at mærke, hvis de ikke overholder landets færdselsregler. Det er blevet 75 euro (560 kr.) dyrere at køre uden sikkerhedssele, så det nu koster 375 euro (2.796 kr.), mens en p-afgift er steget med ca. 20 % til 40 euro (298 kr.).

De danske parkeringsvagter er dog de rene pengemaskiner, når de med lind hånd udsteder p-afgifter på 510 kr. Faktisk overgås de kun af spanske politibetjente, når de bliver ”tirret” ved at man parkerer i f.eks. en rundkørsel eller midt i en fodgængerovergang.

Det viser en frisk undersøgelse (uge 41), som rejsearrangøren Spies har foretaget. Selskabets guider i ni rejselande har således undersøgt, hvad det koster at overtræde de lokale færdselsregler. I Spanien koster en normal p-afgift 60 euro (447 kr.), men i grelle tilfælde kan den vokse til 300 euro (2.236 kr.).

- Er bøden ikke betalt inden for to uger, fordobles den. Er man så uheldig at få en ”clamp” – en hjullås – på dækket, koster det fra 1.200 kr. til 1.700 kr. at få den fjernet. En bil med ”clamp” fjernes efter et døgn – og så begynder taxameteret for alvor at løbe stærkt, fortæller kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.

Man skal også huske at medbringe sit kørekort under bilturen. Glemmer man det, står betjentene klar til at udstede en bøde på minimum 300 euro (ca. 2.236 kr.) og op til 1.500 euro (ca. 11.200 kr.). I øvrigt ligger Spanien øverst på listen over de lande, hvor flest danskere lejer bil:

1) Spanien

2) Grækenland

3) Portugal (Madeira)

4) Cypern

5) Tyrkiet

Den tid er forbi, hvor danske turister med sindsro kunne blæse på de bøder, som de fik i udlandet. Indtil nu er 15 EU-lande blevet enige om at inddrive bøder hos hinanden. Det er Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Sverige, Ungarn og Østrig. Det er kun bøder på over 70 euro, som landene kan inddrive hos hinanden.

SPANIEN:

Ulovlig parkering: 60 euro (447 kr.) til 300 euro (2.236 kr.).
At køre uden sikkerhedssele: 90 euro (671 kr.) til 300 euro (2.236 kr.).
Tale i mobil under kørslen: 90 euro (671 kr.) til 300 euro (2.236 kr.).
Køre uden kørekort: 300 euro (2.236 kr.) til 1.500 euro (11.184 kr.).
Promillegrænse: 0,5 - promillekørsel kan give fængsel og bøder på 300 euro (2.236 kr.) til 1.500 euro (11.184 kr.).
Kommentarer: Ens bøder for spaniere og turister. Glemmer man som turist at betale sin bøde, betales denne ofte af biludlejningsselskabet, der har sikret sig adresse og kreditkortoplysninger – meget stærk fokus på spirituskørsel med mange spritrazziaer døgnet rundt.

GRÆKENLAND:

Ulovlig parkering: 40 euro (298 kr.) – dobbelt op i rundkørsler og på handicappladser. 50 pct. rabat hvis man betaler inden for 10 dage.
At køre uden sikkerhedssele: 375 euro (2.796 kr.) – gælder alle passagerer i bilen.
Tale i mobil under kørslen: 300 euro (2.236 kr.) til 500 euro (3.728 kr.) hvis man samtidig har glemt sikkerhedsselen.
Køre uden kørekort: Det går man ikke så højt op i…
Promillegrænse: 0,5.
Kommentarer: I Rethymnon udstedes der hvert år ca. 28.000 bøder – et gennemsnit på to pr. indbygger.

PORTUGAL:

Ulovlig parkering: 30 euro (224 kr.) til 250 euro (1.864 kr.).
At køre uden sikkerhedssele: 120 euro (894 kr.).
Tale i mobil under kørslen: 120 euro (894 kr.).
Køre uden kørekort: 30 euro (223 kr.) – hvis kortet ikke er fremvist inden otte dage, fordobles bøden.
Promillegrænse: 0,5.
Kommentarer: Politiet fjerner ulovligt parkerede biler for ejers regning.

CYPERN:

Ulovlig parkering: P-vagter: 30 euro (224 kr.) – politi: 50 euro (373 kr.).
At køre uden sikkerhedssele: 85 euro (634 kr.).
Tale i mobil under kørslen: 86 euro (634 kr.).
Køre uden kørekort: Normalt går man ikke op i dette, men opfører man sig mistænkeligt, kan turen gå til politistationen.
Promillegrænse: 0,5.
Kommentarer: Betalingsfrist for bøder: 15 dage. Overskrides denne, efterlyses man af politiet. Når det gælder turister, kan der blive lagt et notat i lufthavnen, så ”skyldneren” anholdes ved næste besøg i landet.

TYRKIET:

Ulovlig parkering: 61 TRY (229 kr.) plus 10 TRY (38 kr.) hvis bilen er bugseret væk plus leje af garage. Endvidere trækkes 10 points (se under kommentarer).
At køre uden sikkerhedssele: 61 TRY (229 kr.). Koster endvidere 10 points i kørekortet.
Tale i mobil under kørslen: 61 TRY (229 kr.) plus 15 points i kørekortet.
Køre uden kørekort: 95 TRY (358 kr.). Har man ikke kørekort, koster det 265 TRY (998 kr.) til både fører og bilens ejer – kan også udløse 1-2 måneders fængsel.
Promillegrænse: 0,5.
Kommentarer: Når man får en bøde, er betalingsfristen 10 dage. Betaler man på stedet, ydes der 25 pct. rabat. Når tyrkerne får udstedt et førerbevis, får de samtidig 100 points, som politiet så kan ”trække” i.

ITALIEN:

Ulovlig parkering: 36 euro (246 kr.) – blokerer man trafikken, eller parkeres der på fortov, kan bøden blive fire gange så dyr.
At køre uden sikkerhedssele: 78 euro (582 kr.).
Tale i mobil under kørslen: 155 euro (833 kr.).
Køre uden kørekort: 36 euro (246 kr.).
Promillegrænse: 0,5.
Kommentarer: Hvert minut udsteder politiet i Firenze 90 bøder, hvilket bliver til 1.253 bøder om dagen. Det indbringer kommunen en ekstra indtægt på 52 millioner euro om året. Ud af de 859 959 trafikforseelser, som byens politi registrerede i 2008, drejede over halvdelen sig om indkørsel i zoner med trafikbegrænsninger (ZTL) uden den fornødne tilladelse.

MAROKKO:

Ulovlig parkering: 300 dirham (210 kr.).
At køre uden sikkerhedssele: 700 dirham (735 kr.).
Tale i mobil under kørslen: 500 dirham (525 kr.).
Køre uden kørekort: 300 dirham (210 kr.).
Promillegrænse: 0,5.
Kommentarer: Når man fylder 18 år, kan man få et provisorisk kørekort, der udskiftes med et blivende efter to års ”pletfri” kørsel. Hvert 10 år skal man til en lægeundersøgelse – dog hvert år, når man er fyldt 65 år. Du skal betale 700 dirham (735 kr.), hvis du bliver taget med passagerer på taget…

EGYPTEN:

Ulovlig parkering: 50 EGP (47 kr.).
At køre uden sikkerhedssele: 150 EGP (141 kr.).
Tale i mobil under kørslen: 150 EGP (141 kr.).
Køre uden kørekort: Man må straks hente det og fremvise til politiet - kan man ikke det, koster det 1.000 EGP (940 kr.).
Promillegrænse: 0,5.
Kommentarer: Bøder skal betales på stedet – kan man ikke det, fratages ens licens til bilen, og man må ikke køre i den.

THAILAND:

Ulovlig parkering: 500 baht (89 kr.).
At køre uden sikkerhedssele: 500 baht (89 kr.).
Tale i mobil under kørslen: 400-1.000 baht (75 kr. til 179 kr.).
Køre uden kørekort: 500 baht (ca. 89 kr.).
Promillegrænse: 0,5.
Kommentarer: De nævnte bødetakster gælder for ferieøen Phuket – svinger en del andre steder i landet. Spies fraråder stærkt selskabets gæster at leje biler, motorcykler og knallerter – trafikkulturen er mildt sagt anderledes end den danske.

http://www.spies.dk

Den 14-10-2010

Rejsevejledning Gaza/Vestbredden

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Gaza og alle ikke-nødvendige rejser til Vestbredden.

den 12-10-2010:


Hver fjerde Spies-gæst hopper check-in-køen over

Hver fjerde Spies-gæst hopper check-in-køen over

Spies har en plan: Flest muligt af selskabets gæster skal slippe for lufthavnskøer på vej hjem fra sydens sol og varme.

I vinteren 2008/2009 kunne 10 % af gæsterne hos Danmarks største rejsearrangør aflevere deres bagage i receptionen på deres hotel, få udleveret deres boardingkort samme sted og så først tage til lufthavnen – fri for bagage – kort før flyafgang. Her sprang de så check-in-køerne over for at gå direkte til deres fly. Kufferterne så de først igen i ankomstlufthavnen.

- I den kommende vinter kan vi tilbyde hele 25 % af vores gæster at tjekke ind i receptionen på deres hotel. Hidtil har ordningen kun omfattet vores 14 Sunwing Resorts og Sunprime Resorts. Sidste vinter blev den dog udvidet til også at omfatte det populære og klassiske Spies-hotel Altamar på Gran Canaria med de helt specielle Simon Spies-suiter, og denne vinter får vi et helt nyt Sunprime Resort i Kamala på Phuket, som også bliver omfattet af ordningen. Alene Altamar i Puerto Rico på Gran Canaria besøges i den kommende vinter af op mod 10.000 danskere, fortæller Jan Vendelbo, direktør i Spies, som er ene om at have det såkaldte Easy Travel i Danmark.

Spies har lavet en aftale med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia, der på hjemrejsedagene sender personale og en bagagebil til hotellerne. Fra morgenstunden kan gæsterne tjekke ind til deres fly for siden at gå tilbage til morgenmaden, nyde solen eller tage en sidste dukkert i poolen.

– Ud over at gæsterne med Easy Travel slipper for køer i lufthavnen, kan de gæster, der bor på Sunwing, Sunprime og hotel Altamar, medbringe ekstra 10 kg bagage. Og så kører vores transferbusser direkte til lufthavnen uden stop ved andre hoteller, fortæller Jan Vendelbo.

Easy Travel har ikke kun gjort det lettere for de gæster, som kan tjekke ind på deres hotel. Færre skal nu tjekke ind i lufthavnene, og det har betydet hurtigere ekspeditionstid også for dem.

http://www.spies.dk

Den 12-10-2010:
Optimisme efter bedste sommer i Star Tours historie: 20.000 ekstra rejser næste sommer

Optimisme efter bedste sommer i Star Tours historie: 20.000 ekstra rejser næste sommer

Optimismen er stor efter Star Tours bedste sommer i selskabets historie – både indtjeningsmæssigt og passagermæssigt. Derfor er der planlagt 20.000 ekstra rejser til næste sommer, hvor det bliver Grækenland og Tyrkiet, der er de store vindere i ferielotteriet.

- De fleste af de ekstra rejser vi sætter på markedet, går til de skønne græske øer, og til Tyrkiet, hvor vi åbner op for Bodrum kysten, der er eksklusiv og lækker. Samtidig er det lykkedes os, at bevare priserne på dette års niveau, selvom både brændstofpriser og dollarkurs er steget, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Græsk charme og tyrkisk komfort
Denne sommer viste, at danskerne har genopdaget de græske øers charme, og efterspørgslen på rejser til Tyrkiet er ligesådan stigende. I Tyrkiet er det særligt de store all inklusive hoteller direkte på stranden og af høj standard, der trækker danske ferierende til, mens spredningen er mere markant i Grækenland, hvor både børnehoteller med alle bekvemmeligheder og små, familieejede pensionater er i høj kurs.

- Vores fokus den kommende sommer ligger i sær på mange nye og alsidige muligheder for par af alle typer, og så har vi bl.a. 40 nye all inklusive hoteller på programmet, for tendensen er fortsat, at mange går efter denne type ferie, mener Stig Elling.

http://www.startour.dk


Den 12-10-2010:
Brug mobilen med omtanke, når du tager på efterårsferie i udlandet

Brug mobilen med omtanke, når du tager på efterårsferie i udlandet

En undersøgelse fra Telia viser, at 9 ud af 10 danskere har deres mobiltelefon med i bagagen, når de tager på ferie. Derfor giver Telia her nogle gode råd til, hvordan man undgår at komme hjem til en alt for stor mobilregning efter efterårsferien.

Mobiltelefonen er for længst blevet uundværlig for de fleste af os både i hverdagen, og når vi er på ferie. En undersøgelse foretaget for Telia viser, at den mest populære måde at holde kontakt med venner og familie på, når man er på ferie, er via sms. Hele 64 pct. vælger at holde kontakten på denne måde, mens kun 46 pct. sender postkort.

”I hverdagen bruger vi vores mobil til at holde kontakten med familie og venner. Vi ringer, sms’er og sender billeder via mobilen, og mange bruger også det mobile internet til at holde sig opdateret. Det er helt naturligt, at det smitter af på ferievanerne,” fortæller Peter Krogsgaard, der er salgs- og marketingdirektør i Telia.

Det kan du gøre for at sikre dig mod høje mobilregninger
Det er dog værd at tænke over, hvordan man bruger sin mobiltelefon på ferien, for priserne kan være langt højere end derhjemme. Derfor giver Telia her fem gode råd, der kan være med til at sikre dig mod høje mobilregninger, når du har været i udlandet.

1. Brug mobilen med omtanke. Det er dyrere at bruge sin mobil i udlandet end herhjemme, især mms, GPRS og datatrafik. Vær også opmærksom på, at tjenester, som kan være gratis i Danmark (f.eks. Fri sms), vil du blive opkrævet for, når du anvender dem i udlandet.

2. Husk, at du både betaler for de kald, du selv foretager, og de kald, du modtager, når du befinder dig i udlandet. Prisen for at modtage opkald i udlandet afhænger af, hvilket land du befinder dig i.

3. Slå telefonsvareren fra. Brug af telefonsvarer i udlandet kan blive dyrt, så husk at slå den fra, inden du rejser.

4. Slå automatisk e-mail og anden download fra. Nogle mobiler er sat til automatisk at hente e-mails, spil, musik, podcasts eller nyhedstekster og andre former for datatransmissioner med regelmæssige intervaller. Husk at slå det fra, inden du rejser, da brug af data i udlandet er dyrere end herhjemme. Selvom du kan have data inkluderet i dit abonnement, gælder det ikke for dataforbrug i udlandet.

5. Indstil din telefon til manuel netværkssøgning. Du har altid mulighed for at vælge det netværk i udlandet, som er billigst for dig. På din teleoperatørs hjemmeside (f.eks. www.telia.dk) kan du typisk se, hvilke netværk der er billigst for dig at bruge, og om de har de services, du har behov for – f.eks. sms og mms.

Pr. 1. juli 2010 er der lavet en grænse for, hvor meget data du kan bruge, når du opholder dig i EU. Flere teleselskaber i Danmark (bl.a. Telia) har indført den samme grænse for dataforbrug i hele verden, så du er sikret, at din regning for data ikke kommer over 450 kr. pr. dag, når du er på ferie. Grænsen kan dog hæves til 1000, 2500, 5000 eller 25.000. kr. via sms, hvis man ønsker det. Din samlede mobilregning kan stadig bliver højere, men følger du de fem råd, har du styr på dit forbrug. Der er flere gode råd at finde på Telias hjemmeside: www.telia.dk/udlandstips

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget for Telia af United Minds i perioden 2. juni til 8. juni 2010. I alt 1.018 danskere fra 18 år har deltaget i undersøgelsen.

http://www.telia.dk

Den 11-10-2010:
Danskerne passer godt på deres penge

Danskerne passer godt på deres penge

- Vi er gode til at opbevare vores rejsevaluta sikkert, når vi er på ferie

4 ud af 10 danskere er nervøse for at blive bestjålet, når de rejser på ferie i udlandet. Men kun de færreste har grund til at bekymre sig. Vi danskere er nemlig gode til at opbevare vores rejsevaluta på et sikkert sted, når vi tager på ferie, og kun 9 pct. af danskerne har oplevet at miste kontanter i udlandet. Det viser en ny undersøgelse.

Kun 9 pct. af danskerne har oplevet at få stjålet kontanter i udlandet. Vi er nemlig gode til at passe godt på vores penge på rejsen. Det viser en undersøgelse om danskernes brug af kontanter i udlandet foretaget af valutavirksomheden FOREX Bank blandt 1.354 danskere.

Vores frygt for ferietyverier er ubegrundet
Når danskerne tager på ferie i udlandet, nærer mange af os ubegrundet frygt for at blive bestjålet på rejsen. 4 ud af 10 danskere (41 pct.) siger således, at de i høj eller nogen grad er nervøse for at blive bestjålet, når de rejser i udlandet. Men faktisk har kun 9 pct. af danskerne oplevet, at få stjålet kontanter på en udlandsrejse.

Vi har også et fejlagtigt billede af, hvor risikoen for at blive bestjålet er størst. Langt de fleste er nemlig mest nervøse for at blive bestjålet i Syd- og Mellemamerika, Afrika eller Mellemøsten. Men faktisk foregår 3 ud af 4 af de få tyverier, som reelt finder sted, her i Europa – og oftest i Spanien og Italien.

Danskerne passer godt på deres rejsevaluta
Når det kun er så få, der har oplevet at få stjålet deres penge i udlandet, skyldes det blandt andet, at danskerne er gode til at passe på deres rejsevaluta på ferien. Således vælger mere end hver fjerde dansker (29 pct.) at opbevare deres valuta i et mavebælte skjult på maven, og 27 pct. opbevarer deres penge i en pengekat om halsen, når de er på ferie.

Godt hver tredje dansker går gerne rundt med kontanter i lommen, når de er på ferie i udlandet, men det kan faktisk også være en god idé, hvis man vil undgå ubehagelige situationer, fortæller Joakim Husted, nationschef for FOREX Bank i Danmark:

”Når man rejser i udlandet, bør man helst opbevare de store sedler et sikkert sted såsom i et mavebælte eller en pengekat eller eventuelt i en safety box på hotellet. Men det kan også være en god idé altid at have lidt småpenge i lommen. På den måde undgår man at fremvise de store pengebundter for nysgerrige blikke, hver gang man skal købe en kop kaffe eller en souvenir på den lokale markedsplads og på den måde friste potentielle tyve.”

OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen er blevet foretaget på internettet i juni 2010 af FOREX Bank. 1.354 personer fra hele landet har besvaret undersøgelsen, og respondenterne er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og region, således at undersøgelsens data afspejler den demografiske fordeling, som oplyses hos Danmarks Statistik. FOREX Bank ejer undersøgelsens data, og data må derfor ikke benyttes uden kreditering af FOREX Bank.

http://www.forexvaluta.dk

 

Vi taber tyskere – mange tyskere

Antallet af tyske campingovernatninger er faldet med 10 % i august måned. En del skyldes sikkert det dårlige augustvejr, men langt det meste skyldes helt klart, at tyskerne synes, at Danmark er for dyrt et ferieland. Det kan ses af, at antallet af tyske overnatninger i feriehuse faldt med 9 % i august måned.

Grunden til det store fald skal ses i, at momsen på overnatning i Tyskland er blevet nedsat fra 19 til 7 %, og det har medført, at det dermed er blevet billigere at holde ferie i Tyskland.

I en kommentar til overnatningstallene siger direktør i Campingrådet Poul Fejer Christiansen: ”Det er meget negativt, at vi stadig mister tyske overnatninger. Men det er desværre meget forståeligt, at tyskerne bliver hjemme og holder ferie, når alt i Danmark er så meget dyrere. Vi må virkelige bede politikerne om, at de i den kommende finanslovsaftale forbedrer vores rammevilkår, så det igen bliver muligt at tiltrække flere tyskere.”

August overnatningstallene indeholder også lyspunkter. Der har været flere svenske og norske overnatninger, men det skal også ses på baggrund af, at antallet af gæster fra de to lande styrtdykkede sidste år. Den antalsmæssige fremgang af svenskere og nordmænd opvejer dog langtfra tabet af tyskere.

http://www.campingraadet.dk/


Norwegian integreres fuldt ud i Amadeus og bliver et tydeligere og enklere valg for forretningsrejsende

Norwegian integreres fuldt ud i Amadeus og bliver et tydeligere og enklere valg for forretningsrejsende

Flyselskabets fulde integration i Amadeus gør det lettere at håndtere forretningsrejsebookinger fra rejsebureauer og virksomhedskunder og gør Norwegian til et mere attraktivt alternativ for forretningsrejsende i hele Skandinavien.

Amadeus, den førende teknikpartner for leverandører, forhandlere og købere af rejser, har offentliggjort, at Norwegian fra og med i dag udvider sit samarbejde med Amadeus og dets partnerbureauer ved at integrere sit udbud fuldt ud i Amadeus’ globale distributionssystem (GDS). Norwegian introducerer også e-ticketing og tilslutter sig til BSP (Billing and Settlement Plan), hvilket ligestiller håndteringen af Norwegian med andre almindelige flyselskaber.

Integrationen er sket løbende, og systemet har været i drift siden den 30. september i hele Skandinavien. Norge og Sverige tilsluttede sig til Danmark, som gik live allerede den 9. september.

Amadeus kan nu som den eneste GDS tilbyde samtlige Norwegians afgange. Booking, billettering og fakturering samt debitering af rejsekonti vil følge branchestandarden og sker nu på samme måde som for traditionelle flyselskaber. Ændringerne bidrager til at gøre afregningen betydeligt lettere for både forretningsrejsebureauer og internetrejsebureauer.

Konkret indebærer ændringen, at Amadeus-tilsluttede rejsebureauer kan tilbyde deres kunder samme priser og tilgængelighed til Norwegians flyvninger, som flyselskabet selv tilbyder via sin direkte kanal på www.norwegian.no/se/dk. For forretningsrejsende forsvinder de tidligere administrative hurdler og Norwegian bliver et tydeligere og mere tilgængeligt alternativ til andre flyselskaber ved booking af forretningsrejser.

– For Norwegian betyder det udvidede samarbejde med Amadeus, at vi styrker vores position inden for forretningsrejser. Nu får rejsebureauerne fuld adgang til vores udbud via Amadeus, og ude i virksomhederne kan Norwegian bookes i overensstemmelse med virksomhedernes rejsepolitik. Det er et tiltag, der er helt i tråd med det, som kunderne efterspørger, og det er vores ambition at være et flyselskab for alle, siger Lars Sande, Sales Director hos Norwegian.

– Amadeus og Norwegian har igennem længere tid haft drøftelser med en række forretningsrejsebureauer for at søge at tilgodese deres krav og ønsker i forbindelse med håndteringen af Norwegian. Som Skandinaviens førende og en af Europas største Low Cost Carriers er Norwegian meget efterspurgt blandt vores kunder. Dermed har denne aftale mange vindere, siger Janchrister Egnefors, CEO hos Amadeus Scandinavia.

Amadeus distribuerer allerede i dag et stort antal Low Cost Carriers og styrker med Norwegian sit udbud yderligere for både forretningsrejsende og rejsebureauer på det skandinaviske marked.

Om Amadeus:

Amadeus er den førende transaktionsbehandler og leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejse- og turistindustrien på globalt plan.

Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (f.eks. flyselskaber, hoteller, togselskaber, færgeselskaber og lign.), rejsesælgere (rejsebureauer og websteder) og rejsekøbere (virksomheder og individuelle rejsende).

Koncernen driver en transaktionsbaseret forretningsmodel og behandlede i 2009 mere end 670 mia. rejsetransaktioner.

Amadeus har hovedkontorer i Madrid (virksomhedens hovedsæde og marketing), Nice (udvikling) og Erding (drift – databehandlingscenter) og regionale kontorer i Miami, Buenos Aires, Bangkok og Dubai. På markedsplan leverer Amadeus sine kundetjenester gennem 72 lokale Amadeus-forretningsorganisationer, der dækker 195 lande.

Amadeus er noteret på børserne i Madrid, Barcelona, Bilbao og Valencia og handles under børskoden “AMS.MC”. I 2009 havde virksomheden en omsætning på EUR 2.461 mio. og en EBITDA på EUR 894 mio. Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 9.300 medarbejdere i hele verden og har 123 nationaliteter repræsenteret på sine hovedkontorer.

http://www.amadeus.com

Den Gyldne Ambolt 2010 går til Hvidbjerg Strand Feriepark

Den Gyldne Ambolt 2010 går til Hvidbjerg Strand Feriepark

JydskeVestkysten valgte i år den prisbelønnede campingplads Hvidbjerg Strand Feriepark, som vinder af Den Gyldne Ambolt. Det betyder, at den populære campingplads nu kan føje endnu en fornem pris til listen. I 2010 har Hvidbjerg Strand Feriepark bl.a. modtaget Rejsejournalisternes Havfruepris samt modtaget en lang række priser fra Tyskland.

Chefredaktør Peter Orry, JydskeVestkysten, sagde i sin motivering:
- Først og fremmest er I med til at sætte Vestjylland på landkortet, og vi har brug for alle de gode eksempler, vi kan samle sammen, og som viser, at udtrykket Udkantsdanmark ikke er et udtryk, vi bruger i vores del af landet. I har vist, at vi kan, når vi har den gode ide, og når vi har viljen til at føre den ud i livet. Og så har I også gjort noget andet for samfundet: I har skabt mange gode arbejdspladser - ikke bare jeres egne, men også dem, som I trækker med til andre i området, lød det fra Peter Orry.

Erhvervsprisen uddeles i år for 26. gang og gives til en person eller gruppe af personer, der på særlig fremragende måde har taget initiativ eller vist en sjælden virkelyst i landsdelens erhvervsliv til gavn og glæde for samfundet.

Det var naturligvis en stolt familie Slaikjær, der modtog prisen, der ud over æren, også inkluderer 50.000 kroner til medarbejderformål.

Næste år er det 35 år siden Mona og Thorkild Slaikjær købte jorden og startede campingplads. I dag drives den af parrets børn, Lene og Steen Slaikjær.
- Vi er meget meget stolte og taknemmelige over prisen. Specielt over begrundelsen, at vi gør noget for landsdelen. Det varmer, lød det fra en synlig stolt Steen Slaikjær, der på vegne af familien modtog JydskeVestkystens Erhvervspris, Den Gyldne Ambolt.
Hvidbjerg Strand Feriepark ligger i Blåvand og er en af Danmarks få femstjernede campingpladser, der både er med i TopCamp og Leading.

http://www.hvidbjerg.dk


Jagter unge med talent, X-factor og rejselyst

Jagter unge med talent, X-factor og rejselyst

X-factor, talent og en masse rejselyst… De tre ting har Malene Qvist fra gruppen Sukkerchok og Cecilie Fleur, finalist i DR’s Talent 2010, til fælles. Og så lige det faktum, at de begge fik deres showerfaring som medlem af et af Spies’ 12 skandinaviske showteams, som underholder på selskabets 11 Sunwing Resorts verden over.

Nu er Spies gået på jagt efter Malene og Cecilies afløsere. Onsdag den 20. oktober kl. 09.15 afholder rejsearrangøren audition i Wallmans Saloner i Cirkusbygningen i København. Målgruppen er unge i alderen 20-35 år med talent for både sang og dans – og lyst til at opleve verden fra Mallorca til Thailand.

- Vi er på jagt efter 20-30 talenter – gerne med en uddannelse eller relevant erfaring. Men uddannelse er ikke alt. Ofte dukker der – som vi også ser det på tv - ”badeværelsessangere” op med et talent og en drivkraft, som vi kan udvikle og finpudse, siger Sofia Landelius, projektleder i Show & Entertainment for Sunwing Resort, Spies.

Selskabet har inviteret elever fra bl.a. landets musik- og showskoler til audition den 20. oktober.

– Ved den kommende udvælgelse skal talenterne gennem to opgaver. Den første gælder en dans, som de trænes i af en koreograf. I den anden skal de synge to numre – ledsaget af en pianist, fortæller Sofia Landelius.

Hvis man er interesseret i at deltage i auditionen, skal man skynde sig at sende en ansøgning til work@sunwing.se. Derefter modtager man en invitation til auditionen. Sammen med ansøgningen skal man sende CV og gerne demo i MP3-format.

Billedtekst:
De unge artister skal underholde på Spies’ Sunwing Resorts, der ligger på bl.a. De Kanariske Øer, Mallorca, Cypern, Grækenland, Tyrkiet og to i Thailand. Efter jul åbner endnu et i Egypten.

INVITATION: Pressen er velkommen til at overvære auditionen den 20. oktober i Wallmans i Cirkusbygningen i København. Der danses mellem kl. 09.30 og kl. 11.30, hvorefter der skal synges.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia samt hotelselskabet Resorts & Hotels. Sidstnævnte driver hotelkæderne Sunwing Resort og Sunprime Resort. Gruppen sælger ca. 1,5 millioner rejser om året i de nordiske lande. Thomas Cook Group plc er noteret på London-børsen og har på årsbasis ca. 22,1 millioner rejsende, ca. 31.000 ansatte og en flyflåde på 95.

http://www.spies.dk

 

Rejs til Østeuropa og spar penge

- Polen er Europas billigste land, når hotellet skal bookes

Polen er Europas billigste land at booke hotel i. Det fremgår af Hotels.com’s seneste Hotel Price Index (HPI®), som bl.a. viser i hvilke europæiske lande, danske rejsende får mest hotel for pengene. Vil du bo billigt men lækkert, så rejs til Østeuropa. Foregår din næste ferie derimod indenfor Danmarks grænser, er der også gode nyheder. Her er det nemlig blevet billigere at bo på hotel.

Hotellerne i Europa er billigst mod øst, viser Hotels.com’s Hotel Price Index (HPI®) for 1. og 2. kvartal 2010. Hotels.com er en hotelbookingportal med mere end 120.000 tilknyttede hoteller kloden rundt. På baggrund af bookingdata fra størstedelen af disse hoteller tegner prisindekset et velfunderet billede af prisudviklingen på globalt plan.

Bo godt og billigt i Østeuropa
Hvis feriebudgettet er begrænset, kan det være en god ide at spejde mod øst. Her er hotelværelserne nemlig de billigste i Europa. Polen topper listen over de billigste lande i Europa at bo på hotel i. Her betalte danskerne i gennemsnit 532 kr. for et hotelværelse pr. nat i 2. kvartal 2010. På de næste pladser følger Ungarn og Tjekkiet.

Priserne faldt i Danmark
Hvis du planlægger at holde ferie i Danmark, er der flere gode nyheder. Priserne er nemlig faldet så meget, at danskerne i gennemsnit kun betalte 848 kr. pr. nat for et hotelværelse i 2. kvartal 2010. Det er 7 pct. mindre end hvad en hotelovernatning i Danmark gennemsnitligt kostede i samme periode i 2009. Det store prisfald i Danmark er det næsthøjeste i Europa, kun overgået af Rusland, hvor den gennemsnitlige pris for en overnatning på hotel faldt med hele 10 pct. fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010.

Priserne er ved at vende
Selvom priserne faldt i bl.a. Danmark i årets andets kvartal sammenlignet med samme periode året før, var den generelle tendens på globalt plan at hotelpriserne så småt begyndte at stige. Et tegn på at krisen er ved at være ovre i hotelbranchen.

”Prisudviklingen indenfor hotelbranchen er så småt ved at vende efter flere års nedgang, men i 2. kvartal af 2010 lå priserne stadig på omtrent samme niveau, som da vi første gang lancerede vores Hotel Price Index tilbage i 2004. Som rejsende kan man derfor stadig komme rigtig langt for pengene, når man booker hotel, og især i de østeuropæiske lande er der mange gode tilbud at finde på billige hoteller med høje standarder,” Nigel Pocklington, administrerende direktør fra Hotels.com

TOP 5: Europas billigste hotellande: (Gennemsnitlige værelsespriser pr. nat betalt af danske rejsende i 2. kvartal 2010):

1. Polen – 532 kr. pr. værelse
2. Ungarn – 557 kr. pr. værelse
3. Tjekkiet – 562 kr. pr. værelse
4. Irland – 591 kr. pr. værelse
5. Grækenland – 656 kr. pr. værelse

Top 3: Største prisfald i 2010:
(Ændringer fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010):

1. Rusland (fald: -10 pct.) 955 kr. pr. værelse
2. Danmark (fald: -7 pct.) 848 kr. pr. værelse
3. Irland (fald: -5 pct.) 591 kr. pr. værelse

Kilde: Hotels.com’s Hotel Price Index (HPI®) 1. og 2. Kvartal 2010.

http://www.hotels.dk

 


Danskerne vilde med Mexico - Vil fordoble kapaciteten næste vinter:

Danskerne vilde med Mexico - Vil fordoble kapaciteten næste vinter:

Mexico udsolgt!

De har smukke strande med unikt koralrev, de har varmt og solrigt klima, de har spændende udflugter til den indianske kulturarv og de smukke ruiner, de har dejlig mad og lave priser. Alt det har danskerne opdaget – de vil til Mexico.

- Allerede her i oktober, lang tid inden første afgang, må vi melde alt udsolgt til Mexico den kommende vinter, hvor efterspørgslen har overgået vores vildeste fantasier. Det er atypisk for et ”nyt” rejsemål, og nu arbejder vi hårdt på at fordoble kapaciteten til næste vinter, sådan at vi kan opfylde folks feriedrømme om dette oversøiske feriehit, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

All inklusive og unik ø charme
Denne vinter rejser over 2000 danskere med Star Tour til området omkring Playa del Carmen og Cancun.

- Mexicanerne er gode til at bygge store, luksuriøse all inklusive resorts af meget høj kvalitet. Det er primært dem, vores Blue Village Exotic og også den lille, unikke perle, Isla de Holbox, som danskerne rejser ud til den kommende vinter. Jeg har selv besøgt Mexico for nyligt, og jeg blev også fænget af historien, kulturen og især Isla de Holbox, som jeg faldt helt for, siger Stig Elling.

http://www.startour.dk

 


Danske hoteller rasler ned i pris

Danske hoteller rasler ned i pris

Danmark det land i Europa, der har oplevet det næststørste prisfald på hoteller

Det er blevet billigere at bo på hotel i Danmark. Faktisk er Danmark det land, der næst efter Rusland har oplevet det største prisfald på hotelværelser i Europa. Det fremgår af Hotels.com’s seneste Hotel Price Index (HPI®), som bl.a. viser i hvilke europæiske lande, priserne er hhv. steget og faldet.

Hotellerne i Europa er billigst mod øst, viser Hotels.com’s Hotel Price Index (HPI®) for 1. og 2. kvartal 2010. Hotels.com er en hotelbookingportal med mere end 120.000 tilknyttede hoteller kloden rundt. På baggrund af bookingdata fra størstedelen af disse hoteller tegner prisindekset et velfunderet billede af prisudviklingen på globalt plan.

Priserne faldt i Danmark
Hvis du planlægger at holde ferie i Danmark, er der flere gode nyheder. Priserne er nemlig faldet så meget, at danskerne i gennemsnit kun betalte 848 kr. pr. nat for et hotelværelse i 2. kvartal 2010. Det er 7 pct. mindre end, hvad en hotelovernatning i Danmark gennemsnitligt kostede i samme periode i 2009. Det store prisfald i Danmark er det næsthøjeste i Europa, kun overgået af Rusland, hvor den gennemsnitlige pris for en overnatning på hotel faldt med hele 10 pct. fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010.

Priserne er ved at vende
Selvom priserne faldt i bl.a. Danmark i årets andet kvartal sammenlignet med samme periode året før, var den generelle tendens på globalt plan at hotelpriserne så småt begyndte at stige. Et tegn på at krisen er ved at være ovre i hotelbranchen.

”Prisudviklingen indenfor hotelbranchen er så småt ved at vende efter flere års nedgang, men i 2. kvartal af 2010 lå priserne stadig på omtrent samme niveau, som da vi første gang lancerede vores Hotel Price Index tilbage i 2004. Som rejsende kan man derfor stadig komme rigtig langt for pengene, når man booker hotel, og især i de østeuropæiske lande er der mange gode tilbud at finde på billige hoteller med høje standarder,” Nigel Pocklington, administrerende direktør fra Hotels.com

Om Hotels.com’s Hotel Price Index (HPI®)
Hotels.com’s Hotel Price Index (HPI®) er en undersøgelse af hotelpriser blandt storby-rejsedestinationer i hele verden. Prisindekset (HPI®) er baseret på bookinger foretaget på siden Hotels.com. De viste priser er de af kunderne reelt betalte priser, frem for de annoncerede priser, i de første seks måneder af 2010.

• I indekset finder man de reelle priser, der betales per værelse af Hotels.com’s kunder i hele verden ved hjælp af et vægtet gennemsnit baseret på antallet af værelser solgt i hvert af de markeder, som Hotels.com opererer i.

• Ca. 91.500 hoteller på over 15.750 destinationer udgør tilsammen den række af hoteller, hvorfra priserne er fundet.

• Hotels.com’s internationale skala (både hvad angår kunder og destinationer) gør indekset til et af de mest omfattende sammenligningsgrundlag, der er tilgængeligt, da det omfatter såvel selvstændige hoteller som hotelkæder, samt selvforplejning og bed and breakfast-ophold.

http://www.hotels.dk

 

 

Rekordmange danskere tager til Egypten denne vinter


Der indsættes nu ekstrafly til Egypten for vinteren 2010/2011. Danskerne booker flere Egyptens-rejser end nogensinde, også i forhold til rekordåret 2008. Der er på nuværende tidspunkt solgt 30 % flere Egyptens-rejser end på samme tidspunkt sidste år. Tre egyptiske lufthavne at flyve til er ikke for meget

”Egypten sprænger alle rammer i år. Vi har derfor taget beslutning om at indsætte ekstrafly til Egypten for denne vinter med første flyvning dagen før jul og sæsonen ud. Ekstraflyet vil fragte danskerne til Hurghada, og der kan endvidere blive tale om flere egyptiske ekstrafly. Efterspørgslen er højere, end vi har kunnet forudsige, og der er på nuværende tidspunkt solgt 30 % flere Egyptens-rejser end på samme tidspunkt sidste år med et rekordstort Egyptens-oplæg på 17.000 rejser. Også vores nyhed ud til Det Røde Hav, Marsa Alam, hvor vi flyver til, har danskerne taget til sig”, konstaterer Kevin Knudsen, salgschef hos Apollo.

Et af de mest populære hoteller for denne vinter ser ud til at blive Citadel Azur Resort i Sahl Hasheesh, der er etableret som en lille landsby med egen marina. Hotellet tilbyder Ultra All Inclusive, hvilket som nyt fænomen tiltaler danskerne. Ultra All Inclusive betyder, at der indgår ’branded’ alkohol udover mad, drikke, is, faciliteter og lokal alkohol som i det vante All Inclusive koncept.

Apollo har i løbet af de sidste par år mere end fordoblet det totale oplæg på Egypten og tilbyder nu 17.000 rejser til danskerne fordelt mellem Hurghada, El Gouna, Sharm el Sheik, Luxor, El Quesir, Dahab og Apollos nyhed, Marsa Alam og Port Galib. Herudover benyttes tre forskellige lufthavne fra Kastrup; Hurghada, Marsa Alam og Sharm el Sheik. Og to forskellige lufthavne fra Billund; Hurghada og Sharm el Sheik.

”Tilbagemeldingerne fra de kunder, der tager til Egypten vinter efter vinter, lyder, at hotelstandarden er høj, at især All Inclusive hotellerne er eftertragtede, og at muligheden for at kombinere afslappede dage ved stranden med kulturelle must-see’s i Luxor og Cairo trækker”, slutter Kevin Knudsen.

Top-fem over egyptiske rejsemål for denne vinter:

Sharm el Sheik
Hurghada
El Gouna
Port de Ghalib
Sahl Hasheesh

  http://www.apollorejser.dk

 

 

Staten Oregon kommer nu på det skandinaviske marked

Fra 1. september 2010 får den amerikanske stat Oregon egen repræsentation i Skandinavien. Det førende GSA bureau Atlantic Link skal varetage salg, markedsføring og PR for Oregon, som i USA’s nordvestlige hjørne byder på kulturbyen Portland, unik naturrigdom og statens bedst bevarede hemmelighed – fantastisk vin. Alt sammen fornøjelser, som vil tiltrække skandinaviske rejsende ifølge Karin Gert Nielsen, direktør i Atlantic Link:

’Vi vil have flere og flere ønsker opfyldt, når vi rejser ud. Der skal være eventyr og vild natur, men vi vil også slappe af i smukke omgivelser med kulinariske lækkerier og gode vindråber – gerne fra den lokale vingård. Og Oregon kan virkelig opfylde disse ønsker samtidig med, at det er en ny destination for de fleste skandinaver. Vi kan godt lide at opleve noget nyt, der samtidig er autentisk – og det er Oregon i den grad, siger Karin Gert Nielsen, der glæder sig til at skabe opmærksomhed om endnu en skøn amerikansk stat.

Oregon har senest været i rampelyset med kultfilmene Twilight, der er filmet i og omkring Portland, hvis gymnasium blandet andet dannede baggrund for flere klassiske Twilight-øjeblikke. Og Atlantic Link har succes med at koble film- og rejseoplevelser. Senest har Californiens ’danske’ landsby Solvang fået ekstra spalteplads i de danske medier med rejsereportager fra området, hvor vinfilmen ’Sideways’ foregår.

Udover Oregon repræsenterer Atlantic Link også staten Californien, området Bloomington i Minnesota og de tidligere danskvestindiske øer, St. Croix, St. John og St. Thomas, der i dag hører under USA. Desuden er Atlantic Link skandinavisk ansigt for en række hotelkæder i USA, Caribien og Mauritius.


  http://www.traveloregon.com/

 

 

Scandic har bygget sit mest tilgængelige hotel nogensinde


Scandic - 01/10-2010 - Rejser & Turisme

/PressWire/ -- På det nyåbnede Scandic Oslo Airport kan kørestolsbrugere komme ind på 245 værelser. Samtlige værelser fungerer som allergiværelser, og alle offentlige områder på hotellet er allergitilpasset. Her har Scandic forsøgt at tænke på alle former for funktionsnedsættelser, bevægelseshandicap, allergier og nedsat syn eller hørelse. Scandic Oslo Airport er Nordens første hotel, som er godkendt af det norske astma- og allergiforbund.

- Jeg har ikke set noget hotel i Europa, som har arbejdet så konsekvent med tilgængelighed for alle typer funktionsnedsættelser, som vi har gjort, siger Magnus Berglund, der er hos Scandic. Vi ønsker, at alle gæster, uanset om de har bevægelseshandicap, allergier eller nedsat syn eller hørelse, skal føle sig velkomne, og de skal få samme valuta for pengene som de gæster, der ikke har funktionsnedsættelser.

Smarte løsninger til alle behov
Scandic har tænkt på både smarte løsninger og design for alle – og der er mange gode eksempler på dette på det nye hotel. For gæster med bevægelseshandicap, som anvender kørestol, er der ekstra brede døre, en nedsænket receptionsskranke og el-udtag i lobbyen til lettilgængelig opladning af el-drevne kørestole. På værelserne kan alle funktioner nås fra kørestolen, og det samme gælder morgenmadsbuffeten, hvor alle kan nå alt.

For gæster med nedsat syn er der kontrastmarkeringer på trapperne og kontrastfarver på værelser, badeværelser og gangarealer. Og en 30 meter lang lysstribe udenfor gør det let for alle at finde frem til hotellets reception.

- Udfordringen har været at opfylde så mange behov som muligt, forsætter Magnus Berglund. For de, der har allergi, er det trygt at vide, at alle materialevalg er godkendt af det norske astma- og allergiforbund, og for gæster med nedsat hørelse har vi blandt andet arbejdet med teleslynger, høreslynger og visuelle og vibrerende alarmer.

Usynlig tilpasning
Ved første øjekast ser man ikke nødvendigvis, at hotellet er handicaptilpasset, men det ambitiøse tilgængelighedsarbejde omfatter alle dele af hotellet. Under byggeprocessen har Scandics norske organisation, arkitekter og formgivere samarbejdet med handicaporganisationerne og det norske astma- og allergiforbund.

- Vi har fulgt vores egen tilgængelighedsstandard på 110 punkter, alt personale er uddannet i tilgængelighedsspørgsmål, og som den første hotelkæde i verden har vi lagt al vigtigt tilgængelighedsinformation ud på hvert hotels hjemmeside, så det bliver trygt og enkelt at planlægge sin rejse, fortsætter Magnus Berglund. Et bevis på, at det virker, synes jeg er, at en af de første store konferencebookinger kom fra en norsk handicaporganisation.

Et par eksempler fra Scandic Oslo Airport

- Alle 245 værelser har ekstra brede døre for at gøre det lettere for de gæster, der bruger kørestol.

- Alle 245 værelser fungerer som allergiværelser, og samtlige offentlige områder på hotellet er allergitilpasset.

- Der er 25 handicapværelser, hvoraf 20 af dem er placeret i stueetagen i tæt tilslutning til konferenceanlæg, restaurant og parkering. Fire af handicapværelserne er tilpasset gæster med førerhund.

- På handicapværelserne kan alt nås fra en kørestol – herunder nøglehul, spejle og kroge. Al belysning kan tændes og slukkes fra de højderegulerbare senge, og varmen kan reguleres ved hjælp af tv'ets fjernbetjening.

- I gangarealerne kan brandslukkerne nås fra en kørestol.

- Receptionsskranken er nedsænket for at gøre det enkelt at checke ind, hvis man sidder i kørestol. I lobbyen er der el-udtag til lettilgængelig opladning af el-drevne kørestole.

- Alt på morgenmadsbuffeten kan nås fra en kørestol.

- Alle materialevalg på hele hotellet er godkendt af NAAF (det norske astma- og allergiforbund).

- Morgenmadsbuffeten indeholder gluten- og laktosefrit brød, og der anvendes ikke garniture på buffeten.

- Punktskrift og tal i elevatoren gør det lettere for gæster med nedsat syn.

- Kontrastmarkeringer på alle trapper og kontrastfarver på værelser, badeværelser og i gangarealer.

- En 30 meter lang lysstribe uden for viser vej fra gaden og ind til receptionen.

- Vækkeure, som registrerer brandalarmen og vækker med vibrator under puden, giver øget sikkerhed.

- Konferenceanlægget og receptionen har høreslynge.

- På handicapværelserne er alarmerne synlige og akustiske, og telefonen har teleslynge.

Hvis du ønsker yderligere information, kan du kontakte:
Magnus Berglund, handikapambassadør Scandic, telefon +46 709 73 5077
Jessica Agert, pressechef Scandic, telefon +46 709 73 5013

There are hotels that are more exclusive, hotels that are cheaper and hotels that are trendier - but there is no hotel as smart as Scandic. Smart, because you get a more conscious and inspiring hotel experience on so many levels. Visit scandichotels.dk presenting more than 150 hotels in 10 countries and many exciting offers.

  http://www.scandichotels.dk

”Coca-Cola Ski Hotel” åbner i Val Thorens

Det verdenskendte brand Coca-Cola skaber og spreder nu også glæde blandt skiturister i vinterlandskabet. Coca-Cola åbner nemlig ”Coca-Cola Ski Hotel” i hjertet af den populære franske skisportsby, Val Thorens, i samarbejde med Nortlander. I en stemningsfuld kulisse af retro Coca-Cola plakater og røde farver vil ”Coca-Cola Ski Hotel” byde på oplevelser for enhver smag: lige fra modeevents på pisterne, skiundervisning af en danmarksmester, live musik og dj’s, fantastisk mad og et sublimt skiterræn.

Den 13. december slår Coca-Cola dørene op for en hel ny måde at opleve Coca-Cola-brandet på, nemlig i form af et hotel placeret i Europas højest beliggende skiresort, Val Thorens. Hotellet skal have navnet ”Coca-Cola Ski Hotel” og bliver til i samarbejde med det danske rejsebureau Nortlander, der specialiserer sig i netop skiferier.

”Visionen bag ”Coca-Cola Ski Hotel” er at skabe et magisk Coca-Cola-univers med retro Coca-Cola-plakater på væggene, en særlig Coca-Cola-pejsestue og restaurant og så ellers gøre vores for at tilbyde gæsterne uforglemmelige oplevelser både indendørs og udendørs,” siger Christian Vilgaard Thomsen, Senior Business Manager ved Coca-Cola Nordic. Hotellet henvender sig til familier, unge og ældre, der er på udkig efter en ferie lidt ud over det sædvanlige.

Første parket og humørgaranti
”Coca-Cola Ski Hotel” er selvfølgelig placeret på første parket med panoramaudsigt over bjergene, og alle værelser har solvendte balkoner, gratis Coca-Cola-minibarer, spillekonsoler og fladskærme. Uden for værelserne lover Coca-Cola et mekka af oplevelser: Ski Clinic med den danske skiløber Nicolai Vang (danmarksmester i freestyle skiløb), koncerter og Dj-sets, kulinariske oplevelser, modeshows, test af det nyeste skiudstyr og meget andet. De forskellige events planlægges i disse dage og vil finde sted på udvalgte uger i løbet af vinteren 2011.

”Vi er rigtig glade dette unikke projekt i samarbejde med Coca-Cola. Val Thorens er i forvejen en af vores meget populære skidestinationer, og med ”Coca-Cola Ski Hotel” er der noget helt specielt i vente for gæsterne,” lyder det fra Mads Nortvig hos Nortlander, der sammen med Coca-Cola arrangerer oplevelser for gæsterne.

Val Thorens har snegaranti fra november til maj, men for Coca-Cola er det ikke nok at garantere sne. Derfor vil Coca-Cola ansætte en særligt udvalgt hotelvært, der skal være med til at sikre, at alle er glade, og at de magiske øjeblikke indfinder sig.

”Coca-Cola Ski Hotel” slår dørene op den 13. december 2010, og et ophold på hotellet bestilles gennem Nortlander Ski-Tours. Se mere på www.nortlander.dk

Flyselskab køber ca. 6.500 hotelrum på Phuket

Phuket i Thailand er uden sammenligning skandinavernes foretrukne rejsemål i Det fjerne Østen. Til vinter får Nordens største charterflyselskab 13 ugentlige flyvninger til Phuket og Krabi med op mod 5.000 gæster. I alt skal selskabet til vinter bringe ca. 100.000 frem og tilbage til de to thailandske rejsemål – ca. 12.000 flere end sidste vinter.

Transporten sker med Airbus 330-fly med en besætning på 11-12 mand m/k, der alle skal et par dage på hotel på rejsemålet inden turen igen går hjemad mod de nordiske lufthavne.

- Men det har ikke været nemt at finde et hotel på den populære ø, der kan stille hele 65 rum pr. nat til rådighed for vore crew-medlemmer. Nu har vi imidlertid skrevet en millionkontrakt om ca. 6.500 overnatninger på Marriott Courtyard i Patong. Dette hotel med 390 rum er kun få år gammelt og sidste vinter åbnede det øens første Hard Rock Café, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Thomas Cook Airlines Scandinavia.

Courtyard by Marriott Phuket at Patong Beach.

  http://www.thomascookairlines.dk

 


 

 

 

 

 

kuffert
baeltetasker_rejseorganiser_pengekatte
nakkepuder_sovemasker
toilettasker
Rejseudstyr - alt til rejsen - Travelfreak.dk