Når du vil ønske at flyet bliver forsinket

0

Når du vil ønske at flyet bliver forsinket

Det her er en lufthavn: Og den er så fed, at du håber, dit fly bliver forsinket

orkidehave changi lufthavnDu kan blandt andet gå en tur i lufthavnens egen orkidéhave.

Foto: Changi Airport
En swimmingpool på taget. Spa i hver eneste terminal og lækre botaniske haver. Changi Lufthavn er netop blevet kåret som verdens bedste for femte gang i træk.
Forestil dig noget så utænkeligt som, at du rent faktisk sidder og håber på, at dit fly bliver forsinket. Eller at årets sommerferierejsemål for hele muligheden er en lufthavn.




Det er slet ikke så utænkeligt. Changi Lufthavn i Singapore er nemlig et rejsemål helt i sig selv med vilde oplevelser for enhver.
Pool på tager af Changi LufthavnOg nu er lufthavnen netop blevet kåret som verdens bedste for femte år i træk.
Foto: Changi Airport
Det er analysevirksomheden, Skytrax, der har taget pulsen på alverdens lufthavne i kåringen, hvor 14 millioner passagerer fra 105 lande har stemt. Og her havnede Københavns Lufthavne på en 15. plads.
Changi Lufthavn er en af verdens vigtigste transitlufthavne som hovedbase for Singapore Airlines. Og hvert år rejser mere end 58 millioner til og fra lufthavnen.




Den danske salgschef for Singapore Airlines, Allan Hoffery, har da også bemærket, at mange danskere sørger for at lægge turen forbi Changi ganske enkelt for at få oplevelsen med.
Sommerfuglehave– Det er passagerer, som er på lange rejser i Sydøstasien, Australien og New Zealand. Og de har altså behov for den bedst mulige transittid, siger Allan Hoffery.
Foto: Changi Airport
Udbuddet af oplevelser i lufthavnen er enormt. Og det er nærmest umuligt at kede sig her.
Men vil man alligevel helt bevidst kede sig i form af ro og hvile, så er det også fremragende mulighed for det.
Her er 10 tips til ultimative oplevelser i lufthavnen:
• På taget af Terminal 1 er der en stor swimmingpool med boblebad og udendørs bar.
• Alle transitpassagerer bliver tilbudt to timers gratis sightseeing i Singapore.
• Terminal 3 byder på en Butterfly Garden, hvor mere end 1000 sommerfugle af 47 forskellige arter flyver rundt.
• Der er et utal af smukke haver både inde og ude.
• To biografer viser film døgnet rundt.
• Du kan tage dit livs vildeste selfie i det ni meter høje Social Tree, som er fyldt med stjerner.
• Der er spa i alle terminaler. Og i Terminal 1 kan du endda få renset fødderne i en fish spa.
• Alle terminaler har legepladser og underholdningsstationer med computerspil.
• Både børn og voksne kan give sig i kast med den fire etager høje The Slide i terminal 3.
• Lufthavnen har sin egen udgave af Raffles Hotel berømte The Long Bar, som serverer den mindst lige så berømte Singapore Sling.
Derudover er der et væld af butikker, restauranter, hvilesteder, gratis wifi og sovezoner. Og så er her nærmest ingen støj og ingen køer.
Fra lufthavnens åbning i 1970’erne og til i dag har Changi Lufthavn vundet mere end 500 priser.



Share.

About Author

Comments are closed.