Når der flirtes på ferien

0

Danske ferieflirts er bedst

FerieflirtDanske singler leder efter andre danskere på ferien

Det kan godt være, at vi rejser ud for at finde kærligheden, men når danske singler leder efter flirts på ferien, er det alligevel de andre danskere, som er mest interessante. Dog er en stor del af de danske singler også åbne for ferieflirts med andre turister. Hver tredje danske single går som regel efter de andre gæster på hotellet, når de er på udkig efter en ferieflirt. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com og Match.com blandt ca. 5.500 singler i Norden.

Sommeren er over os, og mange nyder i disse tider solens varme i det danske land eller på ferie i udlandet.
Det er dog ikke blot ren afslapning at være på sommerferie, da mange danske singler tilsyneladende også finder charmehatten frem på ferien. Således har 48 pct. af de danske singler haft en ferieflirt.

Og selvom de måske er rejst ud i den store verden, så er det alligevel andre danskere, som de finder mest interessante. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com og dating websiden Match.com blandt ca. 5.500 singler i Norden.

Vi bliver tiltrukket af fransk og italiensk – men vil helst ferieflirte på dansk
Således har 4 ud 10 af de danske singler svaret (38 pct.), at de leder efter en ferieflirt, der deler samme modersmål, som dem selv, nemlig dansk. Dog er en stor del af de danske singler også åbne for ferieflirts med andre turister, da 37 pct. af singlerne har givet udtryk for, at en flirt med andre nationaliteter også er en interessant affære på ferien. Der er da også flest af de danske singler, som synes, at udenlandske sprog som fransk (16 pct.) og italiensk (14 pct.) er de mest sexede.

Når ferieflirten skal findes, er der noget der tyder på, at de glade danske singler ikke orker at gå langt for at finde deres romance. I hvert fald svarer 33 pct. af de adspurgte singler, at de som regel går efter de andre gæster på hotellet, når de er på udkig efter en ferieflirt. De lokale og nattelivets flittige bartendere går nu heller ikke ubemærkede hen. Henholdsvis 10 pct. og 8 pct. af de danske singler udviser som regel gerne interesse for feriestedets beboere.

Share.

About Author

Comments are closed.