Hvad er safari?

0

Hvad er safari?

Oplev girafferI sin simpleste betydning, betyder safari ”rejse”, men safari er meget mere end at rejse, safari er at opleve, safari er at jage øjeblikket, hvor alt synes at stå stille omkring én, hvor alt andet end dig og naturen omkring dig synes ligegyldig.
Livet bliver nemlig ikke udmålt efter, hvor mange gange vi trækker vejret, men de oplevelser og steder der tager vejret fra os.
Det der gør det hele så fantastisk 
Det er ikke kun gnu vandringen i sig selv, men det er naturen omkring, de symbioser som naturen har indgået, det er rovdyrenes festmåltid, de andre gazellers pusterum, og hele naturens samspil som gør det hele så fantastisk.
Man kan ikke gå en eneste dag uden at have oplevet noget særligt, om det er solopgangen over savannen, hvor solen bader savannen med sine livgivende varme stråler, eller om det er løveungerne, der ligger og leger med nattens bytte, eller noget helt tredje. Hver dag på savannen er speciel, på sin helt egen måde. Du oplever aldrig det samme to gange, du ser måske to løvejagter, men det er aldrig det samme, vejret og landskabet er også anderledes gang på gang.




På en gang både forskelligt og fantastisk
Det er lige her midt i naturen at dyrenes livscyklus kan opleves bedst, og hvornår skal man så tage af sted spørger mange nok? Men livscyklussen stopper jo aldrig, man kan tage af sted på hvilket som helst tidspunkt af året og man oplever noget forskelligt og fantastisk hver eneste gang.
Hvad er safari?Hvis man tager af sted tidligt på året, og man tager af sted for at se gnuer, så skal man søge mod Ndutu, i det sydlige Serengeti, hvor man kan være heldig at se gnuerne kælve.
Så kan man samtidig med stor fordel tage en tur ned i Ngorongoro krateret og man kan opleve det helt fantastiske syn at lægge sig til at sove helt ude på kanten af krateret med en enestående udsigt over en udslugt vulkan, hvor dyrene går og græsser på bunden af krateret. Et af de områder med størst dyretæthed og mangfoldighed.

Så tager børnefamilier igen på camping

Men er man mere til at rejse i de danske sommermåneder og stadig vil se den spektakulære vandring af gnuer og zebraer, så er Masai Mara stedet man skal til.

Her kan man hvis man er heldig og dygtig ”skyde” de samme billeder, som man har set derhjemme på fjernsynet, af gnuernes indædte kamp om at komme over den store Mara flod, eller krokodillerne der trækker gnuerne ned under vandet til en saftig omgang bøf til aftensmaden. Men lige meget på hvilket tidspunkt af året man tager af sted, så har alle landene i Østafrika altid noget helt særligt at byde på, gnuvandring eller ej.




En oplevelse man aldrig glemmer
En safari er ikke bare en rejse, safari er en oplevelse, og en god en af slagsen. Safari er en af de oplevelser, man aldrig glemmer og altid vil snakke om igen og igen, resten af livet. Hvorfor rejse til Afrika mere end en gang ? Mange fortæller, at de er blevet ramt af en ”febersygdom” i Afrika. En ”febersygdom” som kun kan holdes i skak af fantastiske oplevelser på savannen – en oplevelsesfeber, en safarifeber!
Er du blevet inspireret til at læse mere om safarirejser til Afrika, så har rejsebureauet Africa Tours specialiseret sig i rejser til Afrika.



Share.

About Author

Comments are closed.