Hund og ferie – hvad gør du?

0

Hund og ferie – hvad gør du?

Skal du have din hund med på ferie?

Op mod syv ud af ti danske hundeejere tager deres hund med på ferie . Her er dyrlægens råd til, hvad du kan gøre for at sikre, at hunden er godt beskyttet på rejsen og at den har det godt også under transporten.
Hund og ferieHvad end turen går til Nordsverige eller Sydeuropa, er det muligt at tage familiens firbenede medlem med på ferien. Og flere og flere gør det, siger dyrlæge Johan Mikkelsen fra Åbyhøj Dyreklinik. Han mener, det skyldes, at reglerne for at rejse med sit kæledyr er blevet mere lempelige.
Næsten syv ud af ti (66 %) danske hundeejere svarer i en ny undersøgelse, at de tager deres hund med på ferie, ligesom syv ud af ti (71 %) i øvrigt svarer, at hunden giver dem livskvalitet generelt.

Vær opmærksom på sygdomme i udlandet
Men der er mange, der ikke tænker over, at vi ikke skal særlig langt væk for at finde nogle sygdomme, vi slet ikke har i Danmark, siger dyrlæge Johan Mikkelsen:
”Dyrlægen kan rådgive om, hvilke sygdomme, der er udbredte, der hvor du skal rejse hen. Går turen til Sverige eller Bornholm, er det særligt flåtbårne sygdomme, du skal beskytte imod, mens der ved middelhavskysten er risiko for stik fra eksempelvis sandfluer, der kan overføre en sygdom som leishmaniose. Jeg vil anbefale, at man giver sin hund en forebyggende behandling, der virker afvisende på sandfluer, flåter og myg, så de slet ikke kan stikke eller bide hunden.” 




Husk vaccinationen
Alle hunde skal desuden vaccineres mod hundegalskab, inden de rejser ud af landet, for at undgå, at sygdommen kommer til Danmark. Hvis man rejser til Sydeuropa med sin hund, anbefaler Johan Mikkelsen desuden, at man holder sin hund i kort snor i områder med mange gadehunde.
Hund vaccineres inden ferienTag hundens mad med hjemmefra
Lige som du medbringer snacks til dig selv på turen, er det også en god ide at medbringe godbidder og vand til din hund, som den kan få på farten. Husk desuden at tage hundens mad med hjemmefra, da den risikerer, at få dårlig mave, hvis den pludselig spiser andet, end den er vant til.

Husk navn og tlf. nummer
Og så er det vigtigt, at den har et halsbånd på med eget navn, dit navn og mobiltelefonnummer på, hvis uheldet er ude og den bliver væk.

Her er en række anbefalinger til transporten:

Hvis I kører i bil:
• Hunden må aldrig køre med hovedet hængende ud af et åbent vindue, da det kan føre til øjenskader.
• Husk at medbringe rigeligt vand og foder til turen og poser til hundens efterladenskaber.
• Hold godt med pauser undervejs.
• Hunden skal have godt med plads i bilen
• Hunden må aldrig efterlades i bilen alene, da der kan blive meget varmt og der er risiko for hedeslag, selv i gråvejr.

Hvis I flyver:
• Små hunde med en øvre vægtgrænse på 8 kg kan tages med i kabinen.
• Større hunde anbringes i et særskilt tryksikret rum i lastrummet.
• Det anbefales at hundes rejsetid ikke overstiger 18 timer, inkl. ventetid og mellemlandinger.
• Husk at bestille billet i god tid, da der ofte kun er plads til et bestemt antal dyr på rejsen




Hvis I kører i tog:
• I Danmark er det muligt at medtage hunde i de fleste tog.
• Hvis du skal til udlandet, er det en god ide at tjekke reglerne i de enkelte lande.
• Spørg togpersonalet, om toget holder stille i længere tid på bestemte stationer, så hunden kan komme ud og få luft.

Share.

About Author

Comments are closed.