Globale hotelpriser stiger for femte år i træk
De gennemsnitlige globale priser på hotelværelser fortsætter stigningen, og Europa oplever den højeste stigning i seks år
Det er blevet dyrere at overnatte på hotel. De gennemsnitlige priser på hotelværelser fortsætter med at stige og på globalt plan steg priserne i 1. halvår af 2014 med 4 pct. Det globale billede er primært præget af en solid fremgang med 6 pct. i Caribien og Latinamerika, og en stigning i Europa og Nordamerika på 5 pct. Den europæiske stigning er således den største i 6 år. Kun Asien og Stillehavsområdet er de eneste områder, der ligger på samme niveau som i 2013. Det viser hoteleksperten Hotels.com’s seneste Hotel Price IndexTM (HPI®).
I første halvår af 2014 er det på verdensplan blevet 4 pct. dyrere at bo på hotel sammenlignet med samme periode i 2013. Det er den største stigning i hotelpriser siden starten af 2012, og for første gang siden krisens indtog har hotelpriserne i to regioner, Caribien og Latinamerika, oversteget deres niveau før krisen. De stigende hotelpriser skyldes primært at verdensøkonomierne, særligt dem i Europa, er i stærk bedring efter krisen, og at forbrugerne som følge deraf øger deres rejseforbrug.
Det viser Hotels.com’s helt nye Hotel Price Index (HPI).
Europa kommer stærkt igen
Hotelpriserne i Europa er i 1. halvår af 2014 steget med 5 pct. Da de europæiske hotelpriser ikke er steget mere end 1 – 2 pct. hvert halve år i de sidste fire år, er denne halvårsstigning den største i seks år. I nogle af de europæiske lande som Grækenland, Spanien, Irland og Island, der blev hårdest ramt af krisen, er de gennemsnitlige priser også steget markant. Prisstigninger, der vidner om stærk fremgang i de europæiske økonomier.
”Det har været en rigtig god start på året for rejseindustrien generelt, da efterspørgslen efter både internationale rejser og forretningsrejser har været høj. Det resulterer i, at vi nu ser den største stigning i globale hotelpriser i to år, og at to regioner overgår deres niveau før krisen. Stærkere europæiske økonomier og valutakursudsving har spillet en stor rolle, men også de to store sportsbegivenheder i 1. halvår af i år, Vinter OL og VM i fodbold, har ligeledes haft indflydelse”, fortæller Johan Svanstrom, direktør for Hotels.com.
Asien er stadig billigst
Caribien, Latinamerika, Europa og Nordamerika har alle oplevet stigende hotelpriser i 1. halvår 2014. Det gør dermed Stillehavsregionen og Asien til de eneste to regioner, der ligger på samme niveau som i perioden sidste år. Bl.a. har den politiske uro i Thailand været med til at påvirke hotelpriserne, og Asien kan dermed fortsat tilbyde rejsende nogle af verdens billigste hotelpriser.