Fly til New York

0

Delta Air LinesNu genåbner danskernes daglige og direkte sommerrute mellem København og New York
2. juni genoptager Delta Air Lines sine direkte flyvninger mellem Københavns Lufthavn og JFK i New York. Den daglige rute, der bringer danskerne direkte til the Big Apple, er en del af Delta Airlines partnerskab med Air France KLM.

Nu er der godt nyt til de danskere, der vil nyde sommerens sol i byen, der aldrig sover. Amerikanske Delta Air Lines genoptager nemlig sin direkte rute mellem København og New York fra 2. juni 2014 med daglige afgange. Ruten flyves af en Boeing 757-200 med 167 pladser, som en del af Delta Air lines partnerskab med Air France KLM.

”Rigtig mange danskere vil gerne nyde sommeren i New York. Delta tilbyder derfor kunder fra København nye og bedre muligheder for at flyve til USA ved at flyve dagligt og direkte om sommeren,” siger Perry Cantarutti, der er Senior Vice President for Europa, Mellemøsten og Afrika hos Delta Air Lines.

”New York er en af de mest populære destinationer med 55 millioner forventede gæster i år. Vi er derfor glade for, at vi kan hjælpe de danske passagerer med at få mest muligt ud af deres ferie i USA.”

På Deltas rute fra København er der 15 Business Elite-pladser, hvor passagerne kan nyde en femretters menu med vin udvalgt af mester sommelier, Andrea Robinson. Rejsende, der flyver på Economy Comfort, Deltas premium økonomiklasse, får op til 10 centimeter ekstra benplads, og sæderne kan lænes 50 procent mere tilbage end på Deltas standard internationale økonomiklasse-sæder. Derudover er der også prioriteret boarding.

Delta er desuden i gang med at udvide internetadgangen på hele sin internationale flåde, og udvidelsen forventes færdig i 2015.

Billetterne kan købes gennem rejsebureauer, via hjemmesiden www.delta.com eller ved at kontakte Delta på telefon +45 823 32 721.

Share.

About Author

Comments are closed.