Er din Rejse Attitude Vigtig?

0

Ja, din rejse attitude har stor indflydelse på hvordan din rejse vil forme sig.

Allerede inden afrejse bør du omstille dig sikre, at du er positivt stemt overfor din kommende rejse til en fremmed kultur. Det gælder uanset, om du blot skal til et af vores nabolande eller ud og udforske mere eksotiske rejsemål.

Din åbenhed overfor det fremmede kan få stor indflydelse på, om du får en behagelig og mindeværdig rejse.

En vist sands for humor er ikke at foragte, når du udforsker fremmede kulturer og mennesker. Det er jo ikke altid at tingene går lige som du havde forventet. For eksempel når du er faret vild og ikke har den ringeste anelse om i hvilken retning du skal gå.

Tålmodighed er også et vigtigt redskab at have med i bagagen, når du skal ud at rejse. Mange kulturer har en helt anden indstilling til f.eks. det at stå i kø ved en forlystelse eller hvor hurtigt en given opgave bør udføres.

Husk på, at det er dig der er den fremmede, som har valgt at besøge en anden kultur og du bør derfor være i stand til at indordne dig under de lokale præmisser. Du skal kunne omstille dig, være afslappet og klar i hovedet uanset hvad du måtte blive udsat for.

Din rejse attitude er din accept af tingenes tilstand i det land du besøger. Vær høflig og vis respekt overfor menneskerne i det land du besøger. Sæt dig ind i deres måde at leve på inden du drager af sted. Vær åben overfor nyt og lær af lokalbefolkningen. Din attitude er noget af det vigtigste i din rejse bagage. På denne måde får du en langt bedre rejseoplevelse og du vil føle dig velkommen.

Hav respekt overfor dine omgivelser og de mennesker hvis land du besøger. Lad være med at smide om dig med penge, selvom du måtte besøge et land hvor du føler dig meget rig i forhold til lokalbefolkningen. Bestil mad mm. På deres måde, vær høflig og lad være med at brokke dig medmindre du virkelig er berettiget dertil.

Frygt for det ukendte har en negativ indvirke på din måde at reagere på. Det samme gælder frygt for forandring og frygt for tab af kontrol. Når du er ude at rejse er du godt og grundigt udenfor din komfortheds-zone.

Du skal have en behagelig oplevelse, når du er på rejse. Så glæd dig over alt det nye og fremmede du støder på undervejs. Det der er normalt og selvfølgeligt for dig er anderledes for resten af verden. Nyd at snakke med lokalbefolkningen, nyd deres mad, kunst og natur. Nyd at være væk hjemmefra for en stund. Nyd at lære nyt og udvide din horisont.

Det er formålet med at rejse og du vil elske det, hvis du har den rette attitude.

Share.

About Author

Comments are closed.