Det er nu skiferien er bedst

0

Det er nu skiferien er bedst

Oplev Norges fantastiske forårsskiløb til få penge
Lige nu lokker de norske skisportssteder med gode tilbud og rabatter på skiferier. Målet er at få det maksimale ud af Norges lange skisæson, så flere af de danske skiløbere får oplevet glæden ved forårsskiløb.




Selv om foråret så småt har meldt sig herhjemme, er skisæsonen nordpå langtfra slut. I Norge kan man helt frem til maj måned opleve perfekt skiføre og nyde godt af de lange, lyse dage med stor chance for høj sol over fjeldet.

Men det er ikke kun dagene, der er længere på denne tid. Man får også mere for pengene, fordi de norske skisportssteder nu lokker med skarpe tilbud på hytter og hoteller. Særligt i april kan man opnå store rabatter på ophold fra søndag til torsdag eller fredag. Her er det muligt at finde et ski in/ski out hotelophold for en familie på fire med fire dages halvpension og liftkort for et stykke under 10.000 kroner.

– De norske skidestinationer vil selvfølgelig gerne tiltrække flere gæster og udnytte, at de er velsignet med en stor snesikkerhed og en skisæson, der strækker sig langt hen i foråret. Derfor vil man kunne finde nogle meget fordelagtige priser lige nu. Så oveni at man kan nyde lange og lyse dage i sneen, kan man også komme billigere af sted på denne tid af sæsonen, fortæller Henrik Verner Jensen, markedschef i Visit Norway.

Påske skiferieÅrets bedste skiferie for nordmænd
Det har vi danskere bare ikke rigtig opdaget endnu. Hvor vi tilsyneladende stadig mener, at skisæsonen er forbi, når påsken nærmer sig, så er det for nordmændene den vigtigste og bedste tid på året at komme på fjeldet.

Foto: Ola Matsson

– Nordmænd taler ligefrem om ”påske-vejr”, når sneen knitrer og solen skinner fra en blå og frostklar himmel. Påskeskiløb er for dem forbundet med en masse traditioner, som også handler om at vende tilbage på job med en sund glød i ansigtet. For vi danskere er det dog en fordel at tage af sted enten før eller efter påsken. Der er priserne langt mere spiselige, særligt på den anden side af påsken kan man finde virkelig gode tilbud, lyder rådet fra Henrik Verner Jensen.




Skattepengene kan veksles til en billig forårstur
Er man blandt dem, der kan se frem til, at der om få uger ryger lidt ekstra ind på kontoen fra Skat, er der derfor god mulighed for at veksle skattepengene til en billig forårsskitur til de norske fjelde.

ForårsskiFor vi danskere kan det dog stadig være svært at forstå, at man kan opleve godt skiløb helt hen i uge 16 og 17. Også selv om man i dag nemt selv kan tjekke skiføret og skidestinationernes snemeldinger på nettet.

Guide til de bedste yogaoplevelser i Sydøstasien

Foto: Ola Matsson
 
– Mange er nok ikke klar over, at skisæsonen nordpå faktisk først slutter om syv-otte uger, og at man de næste mange uger kan opleve fantastisk forårsskiløb. April er for eksempel en virkelig skøn måned at være på fjeldet, uanset om man er til langrend eller løber alpint. De norske skianlæg nyder generelt godt af, at de så tidligt på sæsonen får lagt en solid bund af kunstsne under natursneen. Det gør sneen holdbar og er med til at sikre suveræne pister langt ind i foråret – nogle steder helt ind i maj, forklarer Henrik Verner Jensen.



Share.

About Author

Comments are closed.