Det autentiske og gamle Florida

0

Det autentiske og gamle Florida

Fort Myers og Sanibel vinder danske feriehjerter
Fort Myers Beach. Det skyldes især de børnevenlige strande, siger et førende USA-rejsebureau. Den øgede interesse ses tydeligt i besøgs-statistikken: I 2016 besøgte hele 71 % flere skandinaviske rejsende området omkring Fort Myers og Sanibel sammenlignet med året før.

Det charmerende og børnevenlige feriemål Fort Myers på Floridas vestkyst vinder et stigende antal danske – og skandinaviske – feriehjerter. I 2016 var andelen af danske, norske og svenske besøgende i området omkring Fort Myers og Sanibel hele 71% højere end året før.Dorte Kuula, der er Brand Director hos MyPlanet – en af Danmarks førende forhandlere af USA-rejser – nikker genkendende til den stigende interesse blandt danske rejsende.




Vores danske kunder er rigtig glade for Fort Myers og Sanibel, og vi oplever også en øget efterspørgsel på rejser til området – både fra børnefamilier og par, fortæller hun.

Det gamle Florida

Området omkring Fort Myers og Sanibel beskrives ofte som ”det gamle Florida” og er bl.a. kendt for sine historiske, pastelfarvede bygninger og autentiske, afslappede atmosfære, der står i stærk kontrast til de mere kendte rejsemål på Floridas østkyst. Ifølge Dorthe Kuula skyldes Fort Myers’ popularitet især områdets flotte natur:

Smuk havudsigt Mange rejser hertil på grund af de fantastiske og meget børnevenlige strande. Havet herovre er mere roligt end på østsiden. Sammen med det lune klima har man det perfekte udgangspunkt for en skøn og afslappende familieferie, forklarer hun og tilføjer:

Samtidig kan man få nogle fantastiske naturoplevelser sammen – fx på kanotur i mangrove-skovene, hvor man kan møde søkøer undervejs, eller på bådtur med airboat blandt alligatorerne i Everglades. Og så er Fort Myers en rigtig hyggelig by med gode spisesteder samt vandland, parker og andre udflugtsmuligheder, hvis man ikke vil ligge ved stranden hele ferien.




I kombination med andre feriemål
En stor del af de danskere, der besøger Fort Myers og Sanibel, gør det som en del af en længere (typisk to til fire uger) kør-selv-rundrejse i Florida i enten lejebil eller autocamper.

Rejser til Sanibel

Rundrejser er de senere år blevet rigtig populære, da man på den måde kan opleve flere destinationer på samme ferie.
Mange af vores Fort Myers-kunder kombinerer en fantastisk strandferie med forlystelsesparkerne i Orlando og storbypulsen i Miami, siger Dorte Kuula, der dog også ser rejsende lave andre kombinationsmuligheder:

Opskriften på et succesfuldt rejsemål

Rigtigt mange tager på storbyferie i New York eller Washington og slutter så af med en strandferie omkring Fort Myers og Sanibel. Andre kombinerer krydstogt i Caribien med en ferie ved Fort Myers Beach, inden turen går hjem til Danmark igen. Der er mange muligheder, slutter hun.

Om The Beaches of Fort Myers and Sanibel
The Beaches of Fort Myers and Sanibel er det samlede turismebrand for Fort Myers, Fort Myers Beach, øerne Sanibel og Captiva, Bonita Springs, Estero, Cape Coral, Pine Island, Boca Grande, Outer Islands, Nordlige Fort Myers og Lehigh Acres.

Rundrejser Florida

The Beaches of Fort Myers and Sanibel består af hundredvis af små øer. Destinationen er et paradis for dem, som ønsker en aktiv ferie, men samtidig nyder et afslappet tempo.

 

Området er især kendt for de lave huse, der ligger som pastelfarvede perler lige ned til havet – ligesom i New England eller ”det gamle Florida”, som de lokale selv beskriver det. Her er en afslappet atmosfære og sjældent den samme høje puls som i fx Miami.

Dubai vinder flere og flere danske feriehjerter

De største øer kan nås med bil, mens de mindre øer kun er tilgængelige med båd eller vandflyver. På disse øer kan man uforstyrret svømme, sejle i kajak og fiske. Det er også populært at snorkle blandt områdets mange søkøer eller tage på delfinsafari.

Strandene ved Fort Myers og Sanibel kan let kombineres med andre destinationer i Florida som fx Orlando (3 timers kørsel), Miami eller Fort Lauderdale (begge 2 timers kørsel).



Share.

About Author

Comments are closed.