Danmarks bedste attraktioner

0

Danskerne har kåret hovedstaden som det sted i Danmark, hvor man finder de bedste attraktioner

danmarks bedste attraktionerHvad end man er til oplevelser med fart på eller måske mere til en dag på museum, finder man tilsyneladende et spændende udvalg af attraktioner i vores hovedstad. Danskerne mener nemlig, at København har landets bedste attraktioner. Bornholm og Nordjylland er også populære områder, og de ryger ind på 2. og 3. pladsen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.500 danskere.
København er skøn hele året rundt, og der er noget, der tyder på, at mange danskere synes, det er værd at lægge vejen forbi vores hovedstad, når de er på udkig efter spændende oplevelser. Mere end 4 ud af 10 danskere (43 pct.) mener nemlig, at København har Danmarks bedste attraktioner. Dermed indtager hovedstaden en klar førsteplads.

Tivoli, Bakken, Den Blå Planet og Zoologisk Have er blot et udvalg af de populære attraktioner, der hvert år besøges af mange tusinde danskere fra hele landet.

TOP10 attraktioner i DKEr man mere til attraktioner i form af kunst, er der også rigeligt at vælge imellem i hovedstaden. Således byder København fx også på Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Glyptoteket. Også Rosenborg slot tiltrækker et hav af danske og udenlandske turister, som kommer for at se nogle af Danmarks største kulturskatte.

Bornholm er også populært
Øst for hovedstaden er det helt andre attraktioner, der trækker i de danske turister. Solskinsøen Bornholm, der blandt andet er kendt for de mange rundkirker, middelalderborgen Hammershus og Ekkodalen, hitter også hos danskerne. Således har knap 3 ud af 10 danskere (28 pct.) stemt på Bornholm som det område i Danmark som har landets bedste attraktioner.

Det er ikke kun den østlige del af Danmark, som kan prale af landets bedste attraktioner. Også dele af Jylland og Fyn har ifølge danskerne gode attraktioner at byde på. Hver femte dansker (21 pct.) mener, at Nordjylland har landets bedste attraktioner, mens Midtjylland og Fyn sniger sig ind på en 4. og 5 plads med hver 14 pct. af danskernes stemmer.

Share.

About Author

Comments are closed.