Bus gennem taget

0

Hvid bus svævede og landede sikkert på Nationalmuseet

Går årets sommerferie til hovedstaden og er du historie interesseret, så er sommerens udstilling om 2. verdenskrigs hjælpearbejdere på Nationalmuseet måske et besøg værd.

Der bliver i hvert fald gjort meget for at stable en besøgsværdig udstilling på benene.

Bus gennem taget
Bus gennem tagetEn hvid bus fra Anden Verdenskrig kom sikkert på plads i Nationalmuseets særudstillingshal.

Efter ni timers koncentreret arbejde lykkedes det firmaet SKAKs Specialtransport at flytte en knap otte meter lang og 4,7 tons tung Volvo-bus fra Anden Verdenskrig hen over Nationalmuseets tag og ned igennem et ovenlysvindue på kun fire meter i diameter.

Vinden drillede lidt, men ellers gik flytningen af den gamle bus uden problemer, bortset fra lidt justering under vejs.

Bussen, der til dagligt står i Frøslevlejrens Museum skal indgå i Nationalmuseets store særudstilling om de hvide busser. Det er en særudstilling om de chauffører, sygeplejersker og andre, der frivilligt deltog i redningsaktionen af danske KZ-fanger i krigens sidste dage. En aktion, der var ledet af Svensk Røde Kors.

Udstillingen åbner den 19. juni og vises frem til 3. januar 2016.

Share.

About Author

Comments are closed.