De fleste forældre har oplevet hvordan ferieglæden kan blive spoleret hvis børnene ikke trives på feriestedet eller under transporten til/fra feriestedet.
En ferie er familiens pusterum fra hverdagens stress og jag, den bruges af mange til at få ladet ”batterierne op”. Men men den kan hurtigt blive lige det modsatte, hvis børnene er utilfredse. 2 eller flere børn, der skændes på bagsædet af bilen hele vejen fra Danmark og til f.eks. Toscana er ikke nogen god start på ferien. Ferien skal være hyggelig, sjov i det hele taget en behagelig oplevelse for hele familien.
Derfor er det alfa og omega, at man har forberedt sig godt inden afrejsen. Denne forberedelse kunne med fordel tage udgangspunkt i nedenstående: Turen til og fra et rejsemål føles lang og trættende hvis man kun fokuserer på tiden og den resterende rejsestrækning. Travelfreak.dk har her nogle forslag, som kan få transporttiden til at føles kortere.
I Travelfreak.dk ´s webshop www.freakshop.dk er der en række spil, kryds og tværs, dvd afspiller, dvd, bøger og andre spændende ting, som giver adspredelse, når man er undervejs.
Husk at holde pauser undervejs. Lad evt. børnene spise den medbragte mad mens i kører, så har de tid til at få brændt noget krudt af og få tisset, når I holder pause.
Lad børnene følge ruten, tag en kopi af rejseruten så kan børnene selv følge med i, hvor I er nået. De kan evt. sætte et kryds på kortet, hver gang I kører forbi en større by.
Husk at have masser af vand og noget at spise med på turen, ikke for meget slik det giver en masse energ,i som er svært at få brændt af på bagsædet.
Brug opbevaringslommer placeret bag på forsæderne og fyld dem med nogle af de spændende ting fra Travelfreak.dk ´s webshop www.freakshop.dk:spil, kryds og tværs mv. På den måde har I også styr på tingene, så de ikke ligger og flyder i bilen.
Husk at lufte ud med jævne mellemrum for at undgå hovedpine og køresyge.
Gæt en ting – I skiftes til at tænke på en ting i bilen/udenpå bilen de andre skal så gætte hvad det er, den der ”er den” må kun svare ja og nej, når en har gættet tingen er det hans/hendes tur til at tænke på en ting osv.
Favorit bil – alle vælger en favorit farve eller et favorit bilmærke og den der først ser 10/20/30 af biler af den/det valgte farve/mærke har vundet.
Hvem bestemmer – før turen starter sætter I et stykke tape (i hver sin farve eller med navn på) for hver passager på en af bilens hjulkapsler og et stykke på skærmen. Den hvis tape der sidder tættest på tapet på skærmen når I stopper for at holde en pause må f.eks. bestemme hvilken is i skal have.
Sammensæt ord – Den ældste starter med at sige et sammensat ord f.eks. metal - bil den næste deltager skal så finde på et ord som begynder med den sidste stavelse f.eks. bil - sæde , sæde – betræk osv.
Sangleje
Mange af ovennævnte aktiviteter og spil kan selvfølgelig også bruges på feriestedet. Når I er nået frem er det en god idé at bruge en times tid eller mere den første dag på at sætte jer godt ind i feriestedets indretning og de forskellige tilbud. Dernæst kan det også være en fordel for nogen at få aftalt nogle pauser/stille stunder, så alt ikke foregår på børnenes præmisser (forældrene skulle jo også gerne slappe af og lade op ind imellem). Børnene tager heller ikke skade af at kede sig lidt eller lege alene eller med andre børn en gang imellem.