Danskernes søgninger på sommerferie taler sit tydelige sprog, og Malaga topper igen i år listen over de mest populære sommerdestinationer efterfulgt af Bangkok og Palma de Mallorca.
Uge 27 og 28 er de uger, hvor flest danskere tager afsted. Det viser en ny analyse fra hotel- og rejsesøgemaskinen momondo.dk
Sol, badestrande og storbycharme.
Nedtællingen til sommerferien er så småt begyndt, og med det lidt kølige majvejr drømmer mange danskere sig nok tilbage til den historisk varme sommer sidste år.
Det afspejler sig også i søgninger på rejser til sommerferien. For syvende år i træk har momondo analyseret danskernes mest søgte destinationer i
sommerferieperioden, og det er tre solrige destinationer, der indtager toppen.
Costa del Sol-kysten i det sydlige Spanien har igen vundet danskernes hjerte og sendt Malaga ind på førstepladsen, mens den anden mest populære destination skal findes i Asien, nærmere bestemt thailandske Bangkok.
På tredjepladsen er endnu en spansk yndling, Palma de Mallorca. “Når danskerne tager på sommerferie, vil de gerne have solgaranti – det kan vi tydeligt se på de destinationer, danskerne har søgt mest på til sommeren i år. 35 procent svarer i vores internationale rejseundersøgelse, at de går efter dasedage på strandferie i 2019, mens 40 procent gerne vil opleve urban puls på en storbyferie. På fjerde- og femtepladsen over mest populære destinationer i danskernes sommerferie finder vi New York og Barcelona, så alle fem topdestinationer giver mulighed for både at opleve kultur og få lidt kulør på kroppen,“
siger Lasse Skole Hansen, der er dansk presseansvarlig for momondo.
Populære rejseuger og årets trendende destinationer:
Både skoler og mange arbejdspladser holder lukket i industriferien. Det kommer til udtryk i de uger, hvor flest danskere har kigget på ferie til favoritdestinationerne, nemlig i de to første uger af juli: uge 27 og 28.
Den mest populære rejselængde i sommerferien er på 7 dage.
Ud over de fem destinationer, som flest danskere har søgt på til sommerferien, er der også et par højdespringere.
Næsten dobbelt så mange danskere som sidste sommer har vendt opmærksomheden mod Edinburgh.
Den skotske hovedstad oplevede en stigning på hele 48 procent i antal flysøgninger i forhold til samme tid sidste år.
42 procent flere vil gerne til Tokyo, mens danskerne har søgt mere end en tredjedel flere gange på Luqa på Malta sammenlignet med sidste år.
Hvad er vigtigst for os danskere, når den står på ferie?
Morgenmad på hotellet er vigtigst Når det kommer til overnatning på ferien, viser momondos undersøgelse at hotel er det foretrukne blandt 67 procent af danskerne.
Her er det morgenmaden, der er udslagsgivende, når vi vælger, hvor vi skal bo på ferien. 58 procent svarer, at det vigtigste er, at morgenmaden er inkluderet.
For 52 procent er det gratis Wifi og hotelfaciliteter som swimmingpool, træningscenter og hotelrestaurant.
Mest populære rejsemål blandt danskerne denne sommer: