87% af landets sommerhuse er udlejet i efterårsferien
Ud af vores 23.855 sommerhuse i Danmark er hele 87 procent udlejet i efterårsferien i denne uge ifølge sommerhus udlejningsportalen campaya.dk
Det er et enormt højt udlejningstal for tidspunktet. Vi har da også registreret en markant stigning i efterspørgselen på sommerhuse til efterårsferien i år sammenlignet med de foregående år.
Faktisk kan vi registrere en stigning på mere end ti procent sammenlignet med udlejningstallene for efterårsferien i 2013, hvor der var en belægningsprocent på 76 i sommerhusene.
Udlejning af sommerhus hvordan gør man
Udviklingen er positiv, men den fortsatte vækst er truet
Hvis udviklingen fortsætter, hvilket alle forudsigelser tyder på , vil det inden længe ikke være muligt at kunne tilbyde overnatning i sommerhus til alle interesserede i efterårsferien.
Denne problematik er allerede gældende på flere andre tidspunkter af året, særligt i højsæsonen i uge 28-30, hvor mere end 99 procent af landets udlejningssommerhuse i år var udlejet. Der var altså decideret sommerhusmangel, hvilket selvsagt ikke er hensigtsmæssigt i forhold til at sikre vækst i vores turismeindustri.
Hvordan holder vi efterårsferie og hvad koster den?
Det er derfor nødvendigt, at flere af landets sommerhuse bliver gjort tilgængelige for udlejning. Regeringen har med deres nye turismestrategi allerede igangsat en række initiativer for at sikre, at det sker.
De lægger blandt andet op til, at den skattefri bundgrænse for udlejning af feriehuse hæves fra 21.000 til 26.000, så det bliver mere økonomisk attraktivt at udleje sit sommerhus
(Læs mere her: https://www.evm.dk/publikationer/2016/16-09-19-national-turismestrategi). De har altså lyttet til branchen, som så krydser fingre for, at tiltagene vedtages i folketinget, så væksten også fremadrettet kan sikres.
Der er ekstra pres på udlejningen i de populære kommuner
Flere steder i landet er sommerhusmarkedet allerede nu mere end presset i efterårsferien. Det er forsøgt tydeliggjort via nedenstående oversigt, der er lavet på baggrund af de aktuelle udlejningstal. Oversigten viser landets ti mest populære sommerhuskommuner i uge 42 målt på den aktuelle belægningsprocent.
Belægningsprocent i landets ti mest populære kommuner
1. Varde – 95,25 %
2. Ringkøbing-Skjern – 93,78 %
3. Syddjurs – 93,61 %
4. Middelfart – 93,60 %
5. Kolding – 93,43 %
6. Vejle – 92,80 %
7. Haderslev – 92,42 %
8. Hedensted – 92,33 %
9. Fanø – 91,54 %
10. Tønder – 91,38 %
Campaya.dk samler sommerhusene på tværs af de mange danske udlejningsbureauer på vores site, og vi har derfor et opdateret indblik i den aktuelle udlejningssituation.