Her får du verdens bedste 5-stjernede hotelpriser.
5-stjernet luksus til samme pris som et 2-stjernet hotel.
Sommerferien er inden for rækkevidde, og mange danskere ser frem til ferie, afslapning og selvforkælelse. Og noget tyder på, at det er rig mulighed for at forkæle sig selv med hotelluksus på et lavt budget på ferien. Således har fx Warszawa og Budapest nogle af verdens bedste priser på 5-stjernede hoteller, som ovenikøbet er billigere end fx et 2-stjernet hotel i New York. Også i Lissabon, New Delhi og Tallinn kan danskerne glæde sig til 5-stjernet ferie til nogle af verdens bedste hotelpriser. Det viser hoteleksperten Hotels.com’s seneste Hotel Price IndexTM (HPI).
Til de danskere, som endnu ikke har bestemt destinationen for dette års sommerferie, men som har en forkærlighed for 5-stjernet luksus, er der gode nyheder at hente. Det er nemlig muligt at finde 5-stjernede hoteller til samme pris som et 2-stjernet hotel.
Drømmer man om 5-stjernet luksus, er det dog en god ide at undersøge markedet, inden man vælger dette års sommerferiedestination og booker sit hotel. Der er nemlig stor forskel på, hvor man kan forkæle sig selv med luksus på et lavt budget.
Warszawa og Budapest topper listen over verdens bedste 5-stjernede hotelpriser med priser helt ned til henholdsvis 667 kr. og 848 kr. Således er det i Warszawa muligt at få to overnatninger på et 5-stjernet hotel til næsten samme pris (1.334 kr.) som én overnatning på et 2-stjernet hotel i New York (1.113 kr.).Så er man på udkig efter lukses på et lavt budget, kan man med fordel vende blikket mod Østeuropa.
Det viser Hotels.com’s seneste Hotel Price Index(HPI), som er baseret på bookingdata fra mere end 150.000 hoteller i hele verden.
5-stjernet luksus for 1.000 kr.
Det er ikke kun Østeuropa, der lokker med 5-stjernede hoteller til gode priser. Det er også muligt at nyde sommeren med 5-stjernet luksus i en af danskernes yndlingsbyer Berlin til lige over 1.000 kr. pr. overnatning, eller bo som konger i verdens mest berømte spilleby Las Vegas til 1.275 kr. pr. 5-stjernet overnatning. Også solrige Lissabon, eksotiske New Delhi og farverige Istanbul byder på attraktive priser på 5-stjernet luksus til lige godt 1.000 kr.
”Der er naturligvis stor prisforskel, alt efter om man vælger at rejse til New York eller New Delhi. Men vil man gerne have 5-Stjernet luksus uden at bruge hele formuen, så anbefaler vi, at man tager et kig på de destinationer, der er mindre turistede ”, fortæller Yvonne Bonanati fra Hotels.com.